Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/132

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
NOVEMBERNAT

Og maanen slynger en glødrig sommmer,
som spiller blank paa den hvide sne
og tænder de blinkende vinterblommer
 langs alle grene
rundt i det ribbede, tvære træ.

Fra luftvulkanens vaarlige esse
gløder der mægtig og samlet frem
skjærsommerdage sammenpresset,
 efterglemt ild
fra dage, som døde med løvet og græsset.

Ja solnedgange fra svundne dage
strømmer fremdeles denne nat
i maanens guldklode, der den ruller
 udødelig sommer
over et Eden af ishvide blommer.