Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/129

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Men du, som har din frihed som du vil
i selve sindets levende akkord —
at ikke du staar støbt af sten i ild,
det kan du glemme; thi dit søde spil
i alle morgendæmringernes strænge
skal altid over mine verdner hænge.