Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/127

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Men kunde jeg række en gud med en messe,
bad jeg ham kvæle den iskolde glo,
som garver i blodet af gold interesse
for alle, hvis bryst blev delt i to! — —
Men lygterne trætner i nattekulden —
giv mig lidt renslig tobak, min bror!
Natsort Virginia, dét er mulden,
hvoraf mit foraars drømme gror!“