Denne siden er godkjent
Aa, jeg blir dyr af den vemod,
som ligger og dør i dit smil;
for alting blir had og brynde
i denne vellystige tvil — —!
Jeg reiste mig rak, jeg stødte
min elskte fra skjødet vildt — — —!
famlende fandt hun sig støtte,
— saa sagde hun tonløst, stilt:
«Jeg elsker jo dig, du kjære —
mit liv! — jeg elsker dig saa — — —;
men verden er fuld af drømme,
og det kan du aldrig forstaa!
— — — — — — — —
