Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/10

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

„hvor ikke paa hundrede mile
„en eneste blomst i knop
„trænger den hede ile,
„som vælder af svælget op!“

* * *


Det rinder i maanegløden,
det straalende, sære tegn
paa livets maalløse øde
i lavaens drømme-egn.

Bitter til sidste time
kilden ødsler sit blod,
— der vilde ha dræbt hver kime,
som ramtes af dets flod!