Denne siden er korrekturlest
efter min fars, den mandige drot Alkinoos' kongsgaard.
Let kan den kjendes blandt andre. Hvert barn som du møter, kan si dig
hvor du skal gaa og følge dig frem; ti ingen faiaker
bygget et hus som kan lignes med helten Alkinoos' kongsgaard.
Men naar du over den hegnede gaard er kommet til borgen,
skynd dig da ind gjennem hallen med hastige skridt, til du kommer
frem til min mor. Hun sitter i lysskjæret fremme ved arnen
spindende blaafarvet uld paa sin ten, et under at skue,
lænet til søilen, og bak hendes stol er ternerne bænket.
Oppe ved søilen er høisætet reist for min far, hvor han sitter
stolt som en gud og drikker sin vin av det funklende bæger.
Skynd dig forbi ham og gaa til min mor og slyng dine arme
om hendes knær. Da times dig snart den glæde at skue
hjemkomstens dag, hvor langt det end er til din borg i det fjerne,
ti dersom hun er dig god og ønsker dig held i sit hjerte,
da har du haab om at skue paany dine kjære og komme
hjem til din velbygde borg og naa til dit fædrene hjemland.»
Saaledes talte hun venlig og snertet de stampende muldyr
let med den skinnende pisk, og de fjernet sig hurtig fra elven.
Fyrige strakte de ut og løftet i takt sine føtter.
Jomfruen tøilet dem stramt, forat ternernes flok og Odyssevs
lot kunde følge tilfots, og hun snertet dem varsomt med pisken.
Solen gik ned. Da naadde de frem til Pallas Atenes
herlige lund. Der satte sig da den gjæve Odyssevs.
Derefter bad han en bøn til den mægtige Alfaders datter:
«Hør mig, du aigissvingerens barn, som ingen kan kue.
Bønhør mig nu i det mindste; ti aldrig tilforn har du hørt mig,
naar jeg blev pint, og den mægtige jordryster slog mig i vrede.
Und mig at gjeste faiakernes mænd som en ven som de ynker.»
Bedende talte han saa og blev hørt av Pallas Atene.
Dog, hun viste sig ei for hans blik i sky for sin farbror
guden som raste i fnysende harm mot helten Odyssevs,
førend han kom til det elskede land som fostret hans fædre.
Let kan den kjendes blandt andre. Hvert barn som du møter, kan si dig
hvor du skal gaa og følge dig frem; ti ingen faiaker
bygget et hus som kan lignes med helten Alkinoos' kongsgaard.
Men naar du over den hegnede gaard er kommet til borgen,
skynd dig da ind gjennem hallen med hastige skridt, til du kommer
frem til min mor. Hun sitter i lysskjæret fremme ved arnen
spindende blaafarvet uld paa sin ten, et under at skue,
lænet til søilen, og bak hendes stol er ternerne bænket.
Oppe ved søilen er høisætet reist for min far, hvor han sitter
stolt som en gud og drikker sin vin av det funklende bæger.
Skynd dig forbi ham og gaa til min mor og slyng dine arme
om hendes knær. Da times dig snart den glæde at skue
hjemkomstens dag, hvor langt det end er til din borg i det fjerne,
ti dersom hun er dig god og ønsker dig held i sit hjerte,
da har du haab om at skue paany dine kjære og komme
hjem til din velbygde borg og naa til dit fædrene hjemland.»
Saaledes talte hun venlig og snertet de stampende muldyr
let med den skinnende pisk, og de fjernet sig hurtig fra elven.
Fyrige strakte de ut og løftet i takt sine føtter.
Jomfruen tøilet dem stramt, forat ternernes flok og Odyssevs
lot kunde følge tilfots, og hun snertet dem varsomt med pisken.
Solen gik ned. Da naadde de frem til Pallas Atenes
herlige lund. Der satte sig da den gjæve Odyssevs.
Derefter bad han en bøn til den mægtige Alfaders datter:
«Hør mig, du aigissvingerens barn, som ingen kan kue.
Bønhør mig nu i det mindste; ti aldrig tilforn har du hørt mig,
naar jeg blev pint, og den mægtige jordryster slog mig i vrede.
Und mig at gjeste faiakernes mænd som en ven som de ynker.»
Bedende talte han saa og blev hørt av Pallas Atene.
Dog, hun viste sig ei for hans blik i sky for sin farbror
guden som raste i fnysende harm mot helten Odyssevs,
førend han kom til det elskede land som fostret hans fædre.
