Denne siden er korrekturlest
ti iblandt mennsker prises jo slikt overalt hvor de færdes.
Baade din far og din værdige mor vil se det med glæde.
La os da gaa for at vaske dit tøi imorgen ved daggry.
Selv skal jeg følge og være til hjælp, saa du snart kan bli færdig.
Lang tid varer det visselig ei at du endnu er jomfru.
Meldt sig som friere har jo forlængst faiakernes fyrster,
alle de ypperste mænd i det land hvor du selv hører hjemme.
Gaa nu og bed din herlige far imorgen ved daggry
raskt at la spænde for vogn de kraftige muldyr og kjøre
belter og skjønne gevandter og straalende tæpper til elven.
Kummerne er jo saa langt fra vor by; det sømmer sig bedre
ogsaa for dig at kjøre end gaa paa din fot over sletten.»
Saaledes talte Atene, den blaaøide guddom, og svævet
op til Olymp, hvor man sier at gudernes evige bolig
kneiser urokket, ei rystet av storm eller vætet av regnskyl.
Ei kommer sneen den nær; men over den hvælver sig himlen,
klar og uten en sky, i straalende lysglans. Hist oppe
dvæler de salige guder i fryd til dagenes ende.
Dit svang Pallas sig op, da den sovende mø var formanet.
Eos, steg op fra sin guldstol og vækket Navsíkaa varlig
op av den kvægende søvn, og hun undret sig straks over drømmen.
Ind til sin elskede far og sin mor gjennem borgens gemakker
skyndte hun sig for at bringe dem bud, og hun fandt dem i hallen.
Fremme ved ildstedet sat hendes mor med de tjenende kvinder
spindende blaafarvet uld paa den snurrende ten, og ved døren
traf hun sin far som skyndte sig ut til de høibaarne fyrster,
kaldt til et møte i raadet ved bud fra de gjæve faiaker.
Bedende gik hun sin kjærlige far imøte og spurte:
«Elskede far, du kunde vel ei gjøre færdig en lastvogn,
høi, med forsvarlige hjul, saa jeg straks kunde kjøre til elven
ned for at vaske mit prægtige tøi, som nu burde renses?
Sømmelig er det jo ogsaa for dig, naar du sitter i raadet
sammen med høibaarne mænd, at bære en nyvasket klædning.
Desuten fødtes dig jo paa din borg fem elskede sønner,
to som har valgt sig en viv, og tre som er blomstrende svende.
Alle forlanger de stadig en nyvasket dragt, naar de glade
gaar til den festlige dans, og for alt er det mig som maa sørge.»
Rødmende talte hun saa, for blyg til at ymte om bryllup
selv for sin elskede far; men han skjønte det hele og svarte:
Baade din far og din værdige mor vil se det med glæde.
La os da gaa for at vaske dit tøi imorgen ved daggry.
Selv skal jeg følge og være til hjælp, saa du snart kan bli færdig.
Lang tid varer det visselig ei at du endnu er jomfru.
Meldt sig som friere har jo forlængst faiakernes fyrster,
alle de ypperste mænd i det land hvor du selv hører hjemme.
Gaa nu og bed din herlige far imorgen ved daggry
raskt at la spænde for vogn de kraftige muldyr og kjøre
belter og skjønne gevandter og straalende tæpper til elven.
Kummerne er jo saa langt fra vor by; det sømmer sig bedre
ogsaa for dig at kjøre end gaa paa din fot over sletten.»
Saaledes talte Atene, den blaaøide guddom, og svævet
op til Olymp, hvor man sier at gudernes evige bolig
kneiser urokket, ei rystet av storm eller vætet av regnskyl.
Ei kommer sneen den nær; men over den hvælver sig himlen,
klar og uten en sky, i straalende lysglans. Hist oppe
dvæler de salige guder i fryd til dagenes ende.
Dit svang Pallas sig op, da den sovende mø var formanet.
Eos, steg op fra sin guldstol og vækket Navsíkaa varlig
op av den kvægende søvn, og hun undret sig straks over drømmen.
Ind til sin elskede far og sin mor gjennem borgens gemakker
skyndte hun sig for at bringe dem bud, og hun fandt dem i hallen.
Fremme ved ildstedet sat hendes mor med de tjenende kvinder
spindende blaafarvet uld paa den snurrende ten, og ved døren
traf hun sin far som skyndte sig ut til de høibaarne fyrster,
kaldt til et møte i raadet ved bud fra de gjæve faiaker.
Bedende gik hun sin kjærlige far imøte og spurte:
«Elskede far, du kunde vel ei gjøre færdig en lastvogn,
høi, med forsvarlige hjul, saa jeg straks kunde kjøre til elven
ned for at vaske mit prægtige tøi, som nu burde renses?
Sømmelig er det jo ogsaa for dig, naar du sitter i raadet
sammen med høibaarne mænd, at bære en nyvasket klædning.
Desuten fødtes dig jo paa din borg fem elskede sønner,
to som har valgt sig en viv, og tre som er blomstrende svende.
Alle forlanger de stadig en nyvasket dragt, naar de glade
gaar til den festlige dans, og for alt er det mig som maa sørge.»
Rødmende talte hun saa, for blyg til at ymte om bryllup
selv for sin elskede far; men han skjønte det hele og svarte:
