Denne siden er korrekturlest
her i vor by, før vi alle er væk og ute paa landet
hist paa min gaard i den løvrike lund, og der skal vi siden
drøfte de tjenligste raad som Zevs maatte gi os i sinde.»
Saa han talte. De hørte hans ord og fulgte dem villig.
Først gik de alle i bad og akslet de prægtige kjortler.
Ternerne pyntet sig ogsaa, og sangeren, gudernes yndling,
fattet den klingende lyre i haand og vakte hos alle
trangen til yndefuld dans til sangens fortryllende toner.
Hele paladset gav gjenlyd av larmende trin, naar i leken
ynglinger førte til dans de skjøntombeltede terner.
Mælte da mangen en mand som hørte det utenfor borgen:
«Sikkert har nogen holdt bryllup idag med vor feirede dronning.
Svak har hun været. Hun holdt ikke ut med at verne paladset,
til hendes husbond var kommet, den mand som hun fulgte som ungmø.»
Saa de talte; ti hvad der var hændt, var der ingen som visste.
Badet blev helten Odyssevs imens og salvet med olje
i sit palads av Evrynome selv, den fornemste terne.
Derefter hjalp hun ham kjortelen paa og en kostelig kappe.
Nu gjød Pallas Atene den herligste glans om hans hoved,
gjorde ham større av vekst, mer fyldig og lot fra hans isse
lokkerne bølge saa tæt som sviblernes blomstrende klaser.
Som naar den kyndige smed som Hefaistos og Pallas Atene
lærte tilfulde den ypperste kunst, kan lodde om sølvet
kanter av straalende guld og forme de herligste verker,
saaledes spredte hun skjønhetens glans om hans hoved og skuldre.
Lik en udødelig guddom av vekst gik helten fra badet,
og paa den stol som han reiste sig fra, gik han atter til sæte.
vendt mot sin hustru, og straks tok drotten til orde og mælte:
«Sælsomme kvinde. Dig skjænket forvisst de olympiske guder
fremfor hver dødelig kvinde et haardt og ubøielig hjerte.
Ei vilde ellers en hustru saa haardt med urokkelig stivsind
holde sig væk fra sin mand, naar han efter mangfoldige trængsler
kom i det tyvende aar til sit fædrene hjemland tilbake.
Red mig, du gamle, en seng for mig selv, hvor jeg ensom kan hvile
ti av det haardeste jern er det hjerte hun bærer i barmen.»
Straks tok Penelopeia, den kløktige dronning, til orde:
hist paa min gaard i den løvrike lund, og der skal vi siden
drøfte de tjenligste raad som Zevs maatte gi os i sinde.»
Saa han talte. De hørte hans ord og fulgte dem villig.
Først gik de alle i bad og akslet de prægtige kjortler.
Ternerne pyntet sig ogsaa, og sangeren, gudernes yndling,
fattet den klingende lyre i haand og vakte hos alle
trangen til yndefuld dans til sangens fortryllende toner.
Hele paladset gav gjenlyd av larmende trin, naar i leken
ynglinger førte til dans de skjøntombeltede terner.
Mælte da mangen en mand som hørte det utenfor borgen:
«Sikkert har nogen holdt bryllup idag med vor feirede dronning.
Svak har hun været. Hun holdt ikke ut med at verne paladset,
til hendes husbond var kommet, den mand som hun fulgte som ungmø.»
Saa de talte; ti hvad der var hændt, var der ingen som visste.
Badet blev helten Odyssevs imens og salvet med olje
i sit palads av Evrynome selv, den fornemste terne.
Derefter hjalp hun ham kjortelen paa og en kostelig kappe.
Nu gjød Pallas Atene den herligste glans om hans hoved,
gjorde ham større av vekst, mer fyldig og lot fra hans isse
lokkerne bølge saa tæt som sviblernes blomstrende klaser.
Som naar den kyndige smed som Hefaistos og Pallas Atene
lærte tilfulde den ypperste kunst, kan lodde om sølvet
kanter av straalende guld og forme de herligste verker,
saaledes spredte hun skjønhetens glans om hans hoved og skuldre.
Lik en udødelig guddom av vekst gik helten fra badet,
og paa den stol som han reiste sig fra, gik han atter til sæte.
vendt mot sin hustru, og straks tok drotten til orde og mælte:
«Sælsomme kvinde. Dig skjænket forvisst de olympiske guder
fremfor hver dødelig kvinde et haardt og ubøielig hjerte.
Ei vilde ellers en hustru saa haardt med urokkelig stivsind
holde sig væk fra sin mand, naar han efter mangfoldige trængsler
kom i det tyvende aar til sit fædrene hjemland tilbake.
Red mig, du gamle, en seng for mig selv, hvor jeg ensom kan hvile
ti av det haardeste jern er det hjerte hun bærer i barmen.»
Straks tok Penelopeia, den kløktige dronning, til orde:
