Denne siden er korrekturlest
TOOGTYVENDE SANG.
FRIERNE BLIR DRÆPT.
Rev da Odyssevs, den raadsnare helt, sine filler av kroppen,
og med sin vældige bue i haand og det pilfyldte kogger
sprang han paa tærskelen op, og foran sig, ved sine føtter,
drysset han pilene ut og ropte til friernes skare:
«Nu er den endt, den farlige lek, og nu vil jeg prøve
om jeg med pilen kan træffe et maal som aldrig en skytte
endnu har rammet, og se om Apollon vil unde mig hæder.»
Ret mot Antinoos sigtet han skarpt med pilen den bitre,
just som han grep om sit bæger av guld med de dobbelte hanker
og vilde løfte den skjønne pokal for at drikke av vinen.
Bægeret holdt han i haand, og ikke en tanke paa døden
ængstet hans sjæl. Hvem skulde vel tro at en mand som var ene
midt blandt de talrike gjester som her var bænket til gilde,
var han end aldrig saa sterk, skulde volde ham døden den sorte!
Dog, Odyssevs tok sigte og skjøt og traf ham med pilen
like i strupen saa odden for tvers gjennem halsen den bløte.
Bakover segnet den saarede helt, og det løftede bæger
faldt ham av haanden, og mandeblod sprang i en fossende straale
ut av hans næse. Han væltet omkuld og spændte ifra sig
bordet i faldet og spildte paa jord de fremsatte retter.
Brødet og steken blev sølet i blod; men frierne larmet
lydt i den festlige hal, da de saa at høvdingen segnet.
Alle for op fra sin stol og tumlet omkring gjennem salen
speidende rundt overalt paa de fast opmurede vægger.
Ikke et eneste skjold eller spyd var at finde til verge.
Rasende vendte de sig med truende ord mot Odyssevs:
og med sin vældige bue i haand og det pilfyldte kogger
sprang han paa tærskelen op, og foran sig, ved sine føtter,
drysset han pilene ut og ropte til friernes skare:
«Nu er den endt, den farlige lek, og nu vil jeg prøve
om jeg med pilen kan træffe et maal som aldrig en skytte
endnu har rammet, og se om Apollon vil unde mig hæder.»
Ret mot Antinoos sigtet han skarpt med pilen den bitre,
just som han grep om sit bæger av guld med de dobbelte hanker
og vilde løfte den skjønne pokal for at drikke av vinen.
Bægeret holdt han i haand, og ikke en tanke paa døden
ængstet hans sjæl. Hvem skulde vel tro at en mand som var ene
midt blandt de talrike gjester som her var bænket til gilde,
var han end aldrig saa sterk, skulde volde ham døden den sorte!
Dog, Odyssevs tok sigte og skjøt og traf ham med pilen
like i strupen saa odden for tvers gjennem halsen den bløte.
Bakover segnet den saarede helt, og det løftede bæger
faldt ham av haanden, og mandeblod sprang i en fossende straale
ut av hans næse. Han væltet omkuld og spændte ifra sig
bordet i faldet og spildte paa jord de fremsatte retter.
Brødet og steken blev sølet i blod; men frierne larmet
lydt i den festlige hal, da de saa at høvdingen segnet.
Alle for op fra sin stol og tumlet omkring gjennem salen
speidende rundt overalt paa de fast opmurede vægger.
Ikke et eneste skjold eller spyd var at finde til verge.
Rasende vendte de sig med truende ord mot Odyssevs:
