Denne siden er korrekturlest
og paa den stol som han reiste sig fra, gik han atter til sæte.
Nu tok Evpeites' søn Antinoos ordet iblandt dem:
«Kom nu venner og stil jer paa rad fra venstre til høire.
Den som er nærmest ved mundskjænkens plads, skal være den første.»
Saaledes lød Antinoos' ord, og de huet dem alle.
Offertyderen, Oinops' søn, den gjæve Leiodes,
reiste sig først; han hadde sin plads ved den skinnende bolle
inderst i salen, og han var den eneste mand som uvillig
saa paa de skamløse frieres færd og hatet dem alle.
Han var den første som nu med buen og pilen den hvasse
traadte til tærskelen hen og prøvde den vældige bue.
Dog, han spændte den ei; ti hans fine og ubrukte hænder
trættedes snart av at trække. Da tok han til orde iblandt dem:
«Venner, jeg spænder den ei, og nu kan en anden faa ta den.
Buen jeg holder, vil røve saa mangen en høibaaren høvding
motet og livet tillike; ti bedre at dø end at leve,
naar vi gaar glip av den lokkende pris for hvilken vi altid
samler os her med længsel i sind, mens dagene skrider.
Mangen har endnu et haab i sin sjæl og ønsker at føre
Penelopeia til hjemmet som brud, Odyssevs' hustru.
Dog, har han prøvet hans bue tilgavns, og set paa den nøie,
la ham da søke en anden, en langsløret mø i Akaia
som han kan vinde ved gaver, og siden faar dronningen egte
den som er utpekt av skjæbnen og skjænker de rikeste gaver.
Saa han talte og satte den vældige bue paa gulvet
ind mot de glattede bord i den fast sammenføiede fløidør,
stillet ved siden den lynsnare pil som han støttet til ringen
og paa den stol som han reiste sig fra, gik han atter til sæte.
Straks tok Antinoos ordet og talte ham haanlig til rette:
«Hør nu Leiodes! Hvor kunde du dog over tændernes gjerde
slippe saa grufuldt et ord? Det harmer mig høilig at høre
at du kan tro at buen skal røve de høibaarne fyrster
motet og livet, naar du er for vek til at trække op strengen.
Dig har din værdige mor ei født saa sterk at du kunde
spænde en bue og skyte en pil med vælde fra strengen;
men av de mandige friere her skal vel andre faa spændt den.»
Saa han talte og bød Melantios, gjeternes vogter:
«Rap dig, Melantios! Tænd os et baal paa arnen i salen!
Sæt frem en makelig stol og læg paa dens sæte en skindfeld.
Nu tok Evpeites' søn Antinoos ordet iblandt dem:
«Kom nu venner og stil jer paa rad fra venstre til høire.
Den som er nærmest ved mundskjænkens plads, skal være den første.»
Saaledes lød Antinoos' ord, og de huet dem alle.
Offertyderen, Oinops' søn, den gjæve Leiodes,
reiste sig først; han hadde sin plads ved den skinnende bolle
inderst i salen, og han var den eneste mand som uvillig
saa paa de skamløse frieres færd og hatet dem alle.
Han var den første som nu med buen og pilen den hvasse
traadte til tærskelen hen og prøvde den vældige bue.
Dog, han spændte den ei; ti hans fine og ubrukte hænder
trættedes snart av at trække. Da tok han til orde iblandt dem:
«Venner, jeg spænder den ei, og nu kan en anden faa ta den.
Buen jeg holder, vil røve saa mangen en høibaaren høvding
motet og livet tillike; ti bedre at dø end at leve,
naar vi gaar glip av den lokkende pris for hvilken vi altid
samler os her med længsel i sind, mens dagene skrider.
Mangen har endnu et haab i sin sjæl og ønsker at føre
Penelopeia til hjemmet som brud, Odyssevs' hustru.
Dog, har han prøvet hans bue tilgavns, og set paa den nøie,
la ham da søke en anden, en langsløret mø i Akaia
som han kan vinde ved gaver, og siden faar dronningen egte
den som er utpekt av skjæbnen og skjænker de rikeste gaver.
Saa han talte og satte den vældige bue paa gulvet
ind mot de glattede bord i den fast sammenføiede fløidør,
stillet ved siden den lynsnare pil som han støttet til ringen
og paa den stol som han reiste sig fra, gik han atter til sæte.
Straks tok Antinoos ordet og talte ham haanlig til rette:
«Hør nu Leiodes! Hvor kunde du dog over tændernes gjerde
slippe saa grufuldt et ord? Det harmer mig høilig at høre
at du kan tro at buen skal røve de høibaarne fyrster
motet og livet, naar du er for vek til at trække op strengen.
Dig har din værdige mor ei født saa sterk at du kunde
spænde en bue og skyte en pil med vælde fra strengen;
men av de mandige friere her skal vel andre faa spændt den.»
Saa han talte og bød Melantios, gjeternes vogter:
«Rap dig, Melantios! Tænd os et baal paa arnen i salen!
Sæt frem en makelig stol og læg paa dens sæte en skindfeld.
