Denne siden er korrekturlest
men som en stakkars ulykkelig mand, som skjæbnen har rammet,
ønsket han ikke at sove i seng paa tæpper og puter,
men paa en okses ugarvede hud og paa faareskind bløte
sov han i svalgangen hist. Der bredte vi paa ham en kappe.»
Saa hun talte. Da gik Telemakos ut gjennem hallen
holdende lansen i haand. Ham fulgte to fotrappe hunder
hen til akaiernes hærklædte mænd som var samlet paa torvet.
Men til ternerne talte nu strengt den værdige kvinde
Evrykleia, en datter av Ops som var søn av Peisenor:
«Rap jer! Se til at faa stænket med vand og feiet med koster
gulvet i salen og siden faa lagt paa de prægtige stoler
purpurfarvede tæpper. I andre skal vaske med svamper
grundig hvert eneste bord, og saa skal I skylle de skjønne
boller og tvehankspokaler. I der skal ile til bækken.
Der skal I hente mig vand og rappe jer med det tilbake.
Ei vil det vare saa længe, før frierne er her i hallen.
Nei, de vil komme her tidlig. Her holdes jo fest for dem alle.»
Saa hun talte. De lød hendes ord og føiet sig villig.
Tyve av ternerne skyndte sig hen til bækken den mørke,
medens de andre tok fat paa sin tilvante gjerning i huset.
Ind kom akaiernes svende i flok. De kløvde til brændsel
veden med øvede hænder, mens kvinderne atter fra bækken
vendte tilbake, og gjæteren kom og førte til gaarden
tre av de feteste svin, de bedste som fandtes i flokken.
Dem lot han streife omkring paa, den smukt indgjerdede borggaard.
Selv gik han hen og talte med venlige ord til Odyssevs:
«Si mig, fremmede gjest, om akaierne agter dig mere,
eller de haaner dig nu som de gjorde igaar i paladset.»
Straks tok Odyssevs, den raadsnare helt, til orde og svarte:
«Kjære Evmaios! aa, maatte det ske at guderne tugtet
al denne skamløse vold som de øver i frækkeste hovmod
her i det fremmede hus og uten den ringeste blygsel.»
Saaledes talte de to med vekslende ord til hinanden.
Nu kom gjeternes vogter Melantios vandrende mot dem
førende med sig til friernes bord de feteste gjeter,
alle de ypperste dyr i hans flok. To gjætere fulgte.
Selv gik han hen og talte med haanende ord til Odyssevs:
«Fremmedkarl, er du her endnu til plage for huset og tigger
ønsket han ikke at sove i seng paa tæpper og puter,
men paa en okses ugarvede hud og paa faareskind bløte
sov han i svalgangen hist. Der bredte vi paa ham en kappe.»
Saa hun talte. Da gik Telemakos ut gjennem hallen
holdende lansen i haand. Ham fulgte to fotrappe hunder
hen til akaiernes hærklædte mænd som var samlet paa torvet.
Men til ternerne talte nu strengt den værdige kvinde
Evrykleia, en datter av Ops som var søn av Peisenor:
«Rap jer! Se til at faa stænket med vand og feiet med koster
gulvet i salen og siden faa lagt paa de prægtige stoler
purpurfarvede tæpper. I andre skal vaske med svamper
grundig hvert eneste bord, og saa skal I skylle de skjønne
boller og tvehankspokaler. I der skal ile til bækken.
Der skal I hente mig vand og rappe jer med det tilbake.
Ei vil det vare saa længe, før frierne er her i hallen.
Nei, de vil komme her tidlig. Her holdes jo fest for dem alle.»
Saa hun talte. De lød hendes ord og føiet sig villig.
Tyve av ternerne skyndte sig hen til bækken den mørke,
medens de andre tok fat paa sin tilvante gjerning i huset.
Ind kom akaiernes svende i flok. De kløvde til brændsel
veden med øvede hænder, mens kvinderne atter fra bækken
vendte tilbake, og gjæteren kom og førte til gaarden
tre av de feteste svin, de bedste som fandtes i flokken.
Dem lot han streife omkring paa, den smukt indgjerdede borggaard.
Selv gik han hen og talte med venlige ord til Odyssevs:
«Si mig, fremmede gjest, om akaierne agter dig mere,
eller de haaner dig nu som de gjorde igaar i paladset.»
Straks tok Odyssevs, den raadsnare helt, til orde og svarte:
«Kjære Evmaios! aa, maatte det ske at guderne tugtet
al denne skamløse vold som de øver i frækkeste hovmod
her i det fremmede hus og uten den ringeste blygsel.»
Saaledes talte de to med vekslende ord til hinanden.
Nu kom gjeternes vogter Melantios vandrende mot dem
førende med sig til friernes bord de feteste gjeter,
alle de ypperste dyr i hans flok. To gjætere fulgte.
Selv gik han hen og talte med haanende ord til Odyssevs:
«Fremmedkarl, er du her endnu til plage for huset og tigger
