Denne siden er korrekturlest
vide i verden at fare og sanke sig talrike skatte;
ti iblandt jordiske mænd er ingen saa gløgg som Odyssevs
efter en vinding. Nei, kappes med ham kan ingen i verden.
Faidon, tesproternes mægtige drot fortalte mig dette,
og han forsikret mig dyrt ved et drikoffer hjemme i hallen
at der var trukket et fartøi paa sjø, og at mandskap var rede,
som skulde føre ham hjem til hans elskede fædrene hjemland.
Dog, det blev mig som han først sendte bort; ti tesprotiske sjømænd
seilte just da med et skib til Dulikions frugtbare marker.
Høvdingen viste mig ogsaa Odyssevs' samlede skatte,
nok for mand efter mand, ja like til tiende slegtled.
Slik en umaadelig skat var gjemt i paladset hos kongen.
Kongen fortalte at helten var reist til Dodona og agtet
under den kneisende ek at lytte til raad fra Kronion,
hvordan han aapenlyst eller i løn skulde vende tilbake
hjem til Itakas frugtbare jord efter aarelangt fravær.
Saaledes er han da frelst, og hit i din nærmeste nærhet
kommer han snart, og ei vil han fjernt fra venner og hjemland
dvæle ret længe. Det sverger jeg nu med de dyreste eder.
Zevs være først mit vidne, blandt guderne høiest og mægtigst,
dernæst Odyssevs' arne, hin helts til hvis hus jeg er kommet:
Alt hvad jeg nævnte skal ske; det skal visselig gaa som jeg sier.
Drotten Odyssevs skal komme igjen før aaret er omme,
netop naar maanen er kommet i næ, og nymaanen tændes.»
Straks tok Penelopeia, den kløktige dronning, til orde:
«Fremmede, maatte det ske at denne din spaadom blev opfyldt!
Da skulde snarlig mit venskap og herlige gaver i mængde
vorde din løn, saa enhver som du traf, maatte prise din lykke.
Dog, det aner mig nu i mit sind, hvordan dette skal ende:
Ei vil Odyssevs naa hjem; ei heller vil du vorde hjulpen
hjem til dit land; ti disse som nu er herrer i huset,
er ikke mænd som Odyssevs — mit tap er for stort til at fattes —
mænd som vil huse den værdige gjest og unde ham hjemfærd.
Skynd jer nu terner og tvæt den fremmedes føtter og red ham
leie paa makelig seng med skinnende lakner og tæpper
forat han varmt kan hvile, til Eos paa guldstolen stiger.
Bad ham imorgen ved tidligste gry og salv ham med olje,
forat han siden kan sitte tilbords ved Telemakos' side
her i vor hal; men slemt skal det bli for den som tør plage
ti iblandt jordiske mænd er ingen saa gløgg som Odyssevs
efter en vinding. Nei, kappes med ham kan ingen i verden.
Faidon, tesproternes mægtige drot fortalte mig dette,
og han forsikret mig dyrt ved et drikoffer hjemme i hallen
at der var trukket et fartøi paa sjø, og at mandskap var rede,
som skulde føre ham hjem til hans elskede fædrene hjemland.
Dog, det blev mig som han først sendte bort; ti tesprotiske sjømænd
seilte just da med et skib til Dulikions frugtbare marker.
Høvdingen viste mig ogsaa Odyssevs' samlede skatte,
nok for mand efter mand, ja like til tiende slegtled.
Slik en umaadelig skat var gjemt i paladset hos kongen.
Kongen fortalte at helten var reist til Dodona og agtet
under den kneisende ek at lytte til raad fra Kronion,
hvordan han aapenlyst eller i løn skulde vende tilbake
hjem til Itakas frugtbare jord efter aarelangt fravær.
Saaledes er han da frelst, og hit i din nærmeste nærhet
kommer han snart, og ei vil han fjernt fra venner og hjemland
dvæle ret længe. Det sverger jeg nu med de dyreste eder.
Zevs være først mit vidne, blandt guderne høiest og mægtigst,
dernæst Odyssevs' arne, hin helts til hvis hus jeg er kommet:
Alt hvad jeg nævnte skal ske; det skal visselig gaa som jeg sier.
Drotten Odyssevs skal komme igjen før aaret er omme,
netop naar maanen er kommet i næ, og nymaanen tændes.»
Straks tok Penelopeia, den kløktige dronning, til orde:
«Fremmede, maatte det ske at denne din spaadom blev opfyldt!
Da skulde snarlig mit venskap og herlige gaver i mængde
vorde din løn, saa enhver som du traf, maatte prise din lykke.
Dog, det aner mig nu i mit sind, hvordan dette skal ende:
Ei vil Odyssevs naa hjem; ei heller vil du vorde hjulpen
hjem til dit land; ti disse som nu er herrer i huset,
er ikke mænd som Odyssevs — mit tap er for stort til at fattes —
mænd som vil huse den værdige gjest og unde ham hjemfærd.
Skynd jer nu terner og tvæt den fremmedes føtter og red ham
leie paa makelig seng med skinnende lakner og tæpper
forat han varmt kan hvile, til Eos paa guldstolen stiger.
Bad ham imorgen ved tidligste gry og salv ham med olje,
forat han siden kan sitte tilbords ved Telemakos' side
her i vor hal; men slemt skal det bli for den som tør plage
