Denne siden er korrekturlest
Nu tok den kraftige svend Telemakos ordet iblandt dem:
«Kjære, I raser, som var I besat, og dølger ei længer
at I har drukket og ætt. En gud maa ha slaat jer med vanvid.
Nu maa I vel være mætte tilgavns. Saa gaa da og læg jer
hver i sit hjem, naar det tykkes jer bedst. Jeg jager jer ikke.»
Saaledes talte han kjækt. Da bet de sig alle i læben,
slaat av forbauselse over, hvor freidig Telemakos talte.
Helten Amfínomos, Nisos' søn, den straalende høvding
drotten Aretos' sønnesøn gjæv, tok derpaa til orde:
«Alt som blev sagt, mine venner, var ret og rigtig, og ingen
skulde vel vredes og laste hans ord med haanende tale.
Øv ikke vold mot den fremmede mand eller nogen som dvæler
her i den gjæve Odyssevs' hus som træl eller terne.
Kom, la nu mundskjænken fylde med vin efter tur vore bægre,
saa vi, naar vinen er ofret, kan gaa til vort leie i hjemmet.
Men vi maa la den fremmede bli i Oyssevs' kongsgaard.
Ham faar Telemakos sørge for selv, for til ham er han kommet.»
Saa han talte, og høvdingens ord vandt bifald hos alle.
Mulios blandet en bolle med vin, herolden som fulgte
med fra Dulikions ø som Amfínomos' trofaste tjener.
Gik han da hen med et bæger til hver. Til de salige guder
bragte de alle sit offer og tømte det liflige bæger.
Men da de saa hadde ofret og drukket saa meget de lystet,
vandret de alle avsted til sit hjem for at søke sit leie.
«Kjære, I raser, som var I besat, og dølger ei længer
at I har drukket og ætt. En gud maa ha slaat jer med vanvid.
Nu maa I vel være mætte tilgavns. Saa gaa da og læg jer
hver i sit hjem, naar det tykkes jer bedst. Jeg jager jer ikke.»
Saaledes talte han kjækt. Da bet de sig alle i læben,
slaat av forbauselse over, hvor freidig Telemakos talte.
Helten Amfínomos, Nisos' søn, den straalende høvding
drotten Aretos' sønnesøn gjæv, tok derpaa til orde:
«Alt som blev sagt, mine venner, var ret og rigtig, og ingen
skulde vel vredes og laste hans ord med haanende tale.
Øv ikke vold mot den fremmede mand eller nogen som dvæler
her i den gjæve Odyssevs' hus som træl eller terne.
Kom, la nu mundskjænken fylde med vin efter tur vore bægre,
saa vi, naar vinen er ofret, kan gaa til vort leie i hjemmet.
Men vi maa la den fremmede bli i Oyssevs' kongsgaard.
Ham faar Telemakos sørge for selv, for til ham er han kommet.»
Saa han talte, og høvdingens ord vandt bifald hos alle.
Mulios blandet en bolle med vin, herolden som fulgte
med fra Dulikions ø som Amfínomos' trofaste tjener.
Gik han da hen med et bæger til hver. Til de salige guder
bragte de alle sit offer og tømte det liflige bæger.
Men da de saa hadde ofret og drukket saa meget de lystet,
vandret de alle avsted til sit hjem for at søke sit leie.
