Denne siden er korrekturlest
baade med brød og med kjød, og nu skulde atter Odyssevs
vandre til dørstokken hen og smake akaiernes gaver.
Foran Antinoos stanset han dog og talte til manden:
«Kjære, aa giv mig en skjærv! Ei ringest, men ypperst av alle
tykkes du mig blandt akaierne her. Du ligner en konge.
Derfor det rimelig var, om du gav mig litt mer end de andre.
Prise din gavmildhet skulde jeg da over jorderik vide.
Ogsaa jeg selv var engang en lykkelig mand, og jeg bodde
trygt i mit rike palads. Hver tigger som kom, fik en gave,
hvordan han end monne være, og hvad det saa var som han trængte.
Talløse tjenere eide jeg da og andet som skjænker
lykke og glæde i livet og gjør at man kaldes en rikmand.
Zevs, Kroniden, har røvet mig alt. Saa var vel hans vilje;
ti han fik lokket mig til med hjemløse ransmænd at drage
fjernt til Aigyptos paa endeløs færd til fordærv for mig arme.
Ankret jeg da i Aigyptos' flod med de stavnkrumme snekker.
Ivrig formante jeg der mine trofaste mænd til at vente
rolig hvor skibene laa og vogte dem nede ved stranden,
medens jeg lot mine speidere gaa til de høieste varder.
Men i sit overmod fulgte de blindt sine lyster og herjet
straks det velsignede land, hvor aigyptiske mænd var til huse.
Kvinder og smaabarn tok de og førte dem med sig som bytte.
Mændene slog de ihjel. Snart naadde de jamrende nødrop
like til byen, og da de blev hørt, kom hæren ved daggry
rykkende ut tilfots og tilvogns. Den vrimlende slette
lyste av blinkende malm, og Zevs, den lynglade hersker,
jog mine mænd paa den feigeste flugt. Ei én turde rolig
vente og verge sig kjækt. Overalt var de kringsat av farer.
Fienden vog med den hvæssede malm en mængde av vore.
Andre blev levende fanget og nødt til at trælle paa marken.
Mig gav mændene bort til en gjest som kom til dem fra Kypros,
Dmetor, Iasos' søn, som hersket paa Kypros som konge.
Derfra kom jeg nu hit, forfulgt av sorger og motgang.»
Straks tok Antinoos harmfuld paany til orde og mælte:
«Hvad for en gud har ført til vort lag saa plagsom en tigger?
Stil dig paa avstand: Gaa væk fra mit bord, saafremt du vil slippe
snarlig at gjøre en reis til et bittert Aigyptos og Kypros.
Aa, saa dumdristig og fræk som du er, du skamløse tigger!
vandre til dørstokken hen og smake akaiernes gaver.
Foran Antinoos stanset han dog og talte til manden:
«Kjære, aa giv mig en skjærv! Ei ringest, men ypperst av alle
tykkes du mig blandt akaierne her. Du ligner en konge.
Derfor det rimelig var, om du gav mig litt mer end de andre.
Prise din gavmildhet skulde jeg da over jorderik vide.
Ogsaa jeg selv var engang en lykkelig mand, og jeg bodde
trygt i mit rike palads. Hver tigger som kom, fik en gave,
hvordan han end monne være, og hvad det saa var som han trængte.
Talløse tjenere eide jeg da og andet som skjænker
lykke og glæde i livet og gjør at man kaldes en rikmand.
Zevs, Kroniden, har røvet mig alt. Saa var vel hans vilje;
ti han fik lokket mig til med hjemløse ransmænd at drage
fjernt til Aigyptos paa endeløs færd til fordærv for mig arme.
Ankret jeg da i Aigyptos' flod med de stavnkrumme snekker.
Ivrig formante jeg der mine trofaste mænd til at vente
rolig hvor skibene laa og vogte dem nede ved stranden,
medens jeg lot mine speidere gaa til de høieste varder.
Men i sit overmod fulgte de blindt sine lyster og herjet
straks det velsignede land, hvor aigyptiske mænd var til huse.
Kvinder og smaabarn tok de og førte dem med sig som bytte.
Mændene slog de ihjel. Snart naadde de jamrende nødrop
like til byen, og da de blev hørt, kom hæren ved daggry
rykkende ut tilfots og tilvogns. Den vrimlende slette
lyste av blinkende malm, og Zevs, den lynglade hersker,
jog mine mænd paa den feigeste flugt. Ei én turde rolig
vente og verge sig kjækt. Overalt var de kringsat av farer.
Fienden vog med den hvæssede malm en mængde av vore.
Andre blev levende fanget og nødt til at trælle paa marken.
Mig gav mændene bort til en gjest som kom til dem fra Kypros,
Dmetor, Iasos' søn, som hersket paa Kypros som konge.
Derfra kom jeg nu hit, forfulgt av sorger og motgang.»
Straks tok Antinoos harmfuld paany til orde og mælte:
«Hvad for en gud har ført til vort lag saa plagsom en tigger?
Stil dig paa avstand: Gaa væk fra mit bord, saafremt du vil slippe
snarlig at gjøre en reis til et bittert Aigyptos og Kypros.
Aa, saa dumdristig og fræk som du er, du skamløse tigger!
