Denne siden er korrekturlest
over at gjæteren vogtet hans gods saa godt i hans fravær.
Sverdet, det skarpslepne, hængte han først om de kraftige skuldre,
tok saa en tætvævet kappe til vern mot vinden og slængte
om sig et skind av en trivelig bukk, den største i flokken.
Jagtspydet grep han, sit hvæssede vern mot mænd og mot hunde.
Derefter gik han og lagde sig ned hvor den hvælvede hule
lunet mot vinden fra nord, og hvor svinene hvilte om natten.
Sverdet, det skarpslepne, hængte han først om de kraftige skuldre,
tok saa en tætvævet kappe til vern mot vinden og slængte
om sig et skind av en trivelig bukk, den største i flokken.
Jagtspydet grep han, sit hvæssede vern mot mænd og mot hunde.
Derefter gik han og lagde sig ned hvor den hvælvede hule
lunet mot vinden fra nord, og hvor svinene hvilte om natten.
