Denne siden er korrekturlest
Lumskelig løi han og sa at han trængte min hjælp under farten,
medens han agtet at sælge mig der for ublu betaling.
Nødtvungen fulgte jeg med, skjønt jeg ante hans lønlige tanker.
Kulingen blæste fra nord, og midtveis, mot kysten av Kreta
naadde vort ilende skib; men Zevs vilde volde dem vanheld.
Da vi omsider kom Kreta forbi, og himlen og havet
møtte vort blik overalt, og ei noget land var at øine,
bredte den vældige Zevs en mørkeblaa truende stormsky
over vort stavnkrumme skib, og sjøen blev sort under skyen.
Zevs lot tordenen brake og slynget sit lyn mot vort fartøi.
Rammet av Alfaders lyn blev det rystet fra for og til agter.
Kvælende svovelrøk fyldte vort skib, og samtlige svende
faldt overbord og drev som svømmende maaker paa bølgen
rundt om det tjærede skib. En gud hadde røvet dem hjemfærd.
Mig lot den mægtige Zevs, da dødsangsten pinte mit hjerte,
gripe med hænder og klamre mig fast til det tjærede fartøis
vældige mast, saa jeg endnu engang kunde frelses fra døden.
Klynget til den blev jeg drevet omkring ni samfulde dage
vildsomt av vindenes vældige kast. I den tiende stormnat
slynget en svulmende bølge mig op paa tesproternes kyster.
Faidon, tesproternes drot, den mandige helt, lot mig pleie
der som sin gjest; ti høvdingens søn som fandt mig paa stranden
træt og forfrossen, fik løftet mig op og støttet mig varlig
indtil vi kom til hans hjem, den borg, hvor hans far var tilhuse.
Ynglingen skjænket mig klær, og gav mig en kjortel og kappe.
Der fik jeg nys om Odyssevs' færd; ti kongen fortalte
at han en tid hadde bodd der som gjest, da han drog til sit hjemland.
Høvdingen viste mig ogsaa Odyssevs' samlede skatte,
prægtige saker av jern og mængder av guld og av kobber,
nok for mand efter mand, ja like til tiende slegtled,
slik en umaadelig skat var gjemt i paladset hos kongen.
Kongen fortalte at helten var reist til Dodona og agtet
under den kneisende ek at lytte til raad fra Kronion,
hvordan han, aapenlyst eller i løn, skulde vende tilbake
hjem til Itakas frugtbare jord efter aarelangt fravær.
Drotten forsikret mig dyrt ved et drikoffer hjemme i hallen,
at der var trukket et fartøi paa sjø, og at mandskap var rede,
som skulde føre ham hjem til det elskede fædrene hjemland.
medens han agtet at sælge mig der for ublu betaling.
Nødtvungen fulgte jeg med, skjønt jeg ante hans lønlige tanker.
Kulingen blæste fra nord, og midtveis, mot kysten av Kreta
naadde vort ilende skib; men Zevs vilde volde dem vanheld.
Da vi omsider kom Kreta forbi, og himlen og havet
møtte vort blik overalt, og ei noget land var at øine,
bredte den vældige Zevs en mørkeblaa truende stormsky
over vort stavnkrumme skib, og sjøen blev sort under skyen.
Zevs lot tordenen brake og slynget sit lyn mot vort fartøi.
Rammet av Alfaders lyn blev det rystet fra for og til agter.
Kvælende svovelrøk fyldte vort skib, og samtlige svende
faldt overbord og drev som svømmende maaker paa bølgen
rundt om det tjærede skib. En gud hadde røvet dem hjemfærd.
Mig lot den mægtige Zevs, da dødsangsten pinte mit hjerte,
gripe med hænder og klamre mig fast til det tjærede fartøis
vældige mast, saa jeg endnu engang kunde frelses fra døden.
Klynget til den blev jeg drevet omkring ni samfulde dage
vildsomt av vindenes vældige kast. I den tiende stormnat
slynget en svulmende bølge mig op paa tesproternes kyster.
Faidon, tesproternes drot, den mandige helt, lot mig pleie
der som sin gjest; ti høvdingens søn som fandt mig paa stranden
træt og forfrossen, fik løftet mig op og støttet mig varlig
indtil vi kom til hans hjem, den borg, hvor hans far var tilhuse.
Ynglingen skjænket mig klær, og gav mig en kjortel og kappe.
Der fik jeg nys om Odyssevs' færd; ti kongen fortalte
at han en tid hadde bodd der som gjest, da han drog til sit hjemland.
Høvdingen viste mig ogsaa Odyssevs' samlede skatte,
prægtige saker av jern og mængder av guld og av kobber,
nok for mand efter mand, ja like til tiende slegtled,
slik en umaadelig skat var gjemt i paladset hos kongen.
Kongen fortalte at helten var reist til Dodona og agtet
under den kneisende ek at lytte til raad fra Kronion,
hvordan han, aapenlyst eller i løn, skulde vende tilbake
hjem til Itakas frugtbare jord efter aarelangt fravær.
Drotten forsikret mig dyrt ved et drikoffer hjemme i hallen,
at der var trukket et fartøi paa sjø, og at mandskap var rede,
som skulde føre ham hjem til det elskede fædrene hjemland.
