Denne siden er korrekturlest
Nei, men jeg kalder ham «herren, min ven», selv naar han er borte.»
Straks tok Odyssevs, den haardføre helt, til orde og svarte:
«Ven, naar du negter ihærdig at tro og paastaar at manden
aldrig skal komme igjen og stadig er haabløs og vantro,
vel, saa vil jeg ei bare faa si, men ogsaa faa sverge
dyrt at Odyssevs skal komme, og la mig som løn for mit budskap,
straks naar han nu paa sin færd er kommet tilbake til hjemmet,
faa mig en dragt som jeg trænger, en pyntelig kjortel og kappe.
Før vil jeg ingenting ha, hvor høilig det end kunde trænges;
ti som jeg gruer for Hades' port, maa jeg hate og avsky
manden som farer med løgn, fordi han blir fristet av nøden.
Zevs være vidne blandt guderne først og Odyssevs' arne,
som jeg er nær, og dette dit bord, hvor du mottok mig gjestmildt:
Alt hvad jeg nævnte skal ske, det skal visselig gaa som jeg siger.
Helten Odyssevs skal komme igjen, før aaret er omme.
Netop naar maanen er kommet i næ, og nymaanen tændes,
vender han hjem, og da tar han hevn over alle som skamløst
haaner i hjemmet hans straalende søn og fornærmer hans hustru.»
Derpaa tok du, Evmaios, du svinenes gjeter, til orde:
«Gamle, jeg kommer nok ei til at skjænke dig løn for dit budskap,
likesaa litt som Odyssevs vil komme tilbake til hjemmet.
Tøm nu dit bæger i ro, og la os saa tale om andet.
Mind mig ei mere om dette. Det piner mit hjerte i brystet,
hvergang man nævner og minder mig om min elskede herre.
Bedst at vi glemmer din ed; men tænk, hvilken fryd om Odyssevs
kom som jeg ønsker det selv og den værdige Penelopeia,
gubben Laertes og sønnen Telemakos, skjøn som en guddom.
Ogsaa Odyssevs' søn Telemakos volder mit hjerte
ængstelig kval. Han vokste jo op efter gudernes vilje
rank som det frodigste skud, og jeg trodde han ei skulde vorde
ringere mand end sin far, vidunderlig velskapt og vakker.
Dog, en udødelig gud eller dødelig mand har forstyrret
ynglingens sunde forstand; ti han drog til det hellige Pylos
for at faa nys om sin far, og frierne lurer paa helten
nu naar han kommer igjen, forat drotten Arkeisios' avkom
aldrig skal nævnes paa Itakas ø, men helt gaa tilgrunde.
Aa, men la os ei tale om ham, hvad enten han fældes
Straks tok Odyssevs, den haardføre helt, til orde og svarte:
«Ven, naar du negter ihærdig at tro og paastaar at manden
aldrig skal komme igjen og stadig er haabløs og vantro,
vel, saa vil jeg ei bare faa si, men ogsaa faa sverge
dyrt at Odyssevs skal komme, og la mig som løn for mit budskap,
straks naar han nu paa sin færd er kommet tilbake til hjemmet,
faa mig en dragt som jeg trænger, en pyntelig kjortel og kappe.
Før vil jeg ingenting ha, hvor høilig det end kunde trænges;
ti som jeg gruer for Hades' port, maa jeg hate og avsky
manden som farer med løgn, fordi han blir fristet av nøden.
Zevs være vidne blandt guderne først og Odyssevs' arne,
som jeg er nær, og dette dit bord, hvor du mottok mig gjestmildt:
Alt hvad jeg nævnte skal ske, det skal visselig gaa som jeg siger.
Helten Odyssevs skal komme igjen, før aaret er omme.
Netop naar maanen er kommet i næ, og nymaanen tændes,
vender han hjem, og da tar han hevn over alle som skamløst
haaner i hjemmet hans straalende søn og fornærmer hans hustru.»
Derpaa tok du, Evmaios, du svinenes gjeter, til orde:
«Gamle, jeg kommer nok ei til at skjænke dig løn for dit budskap,
likesaa litt som Odyssevs vil komme tilbake til hjemmet.
Tøm nu dit bæger i ro, og la os saa tale om andet.
Mind mig ei mere om dette. Det piner mit hjerte i brystet,
hvergang man nævner og minder mig om min elskede herre.
Bedst at vi glemmer din ed; men tænk, hvilken fryd om Odyssevs
kom som jeg ønsker det selv og den værdige Penelopeia,
gubben Laertes og sønnen Telemakos, skjøn som en guddom.
Ogsaa Odyssevs' søn Telemakos volder mit hjerte
ængstelig kval. Han vokste jo op efter gudernes vilje
rank som det frodigste skud, og jeg trodde han ei skulde vorde
ringere mand end sin far, vidunderlig velskapt og vakker.
Dog, en udødelig gud eller dødelig mand har forstyrret
ynglingens sunde forstand; ti han drog til det hellige Pylos
for at faa nys om sin far, og frierne lurer paa helten
nu naar han kommer igjen, forat drotten Arkeisios' avkom
aldrig skal nævnes paa Itakas ø, men helt gaa tilgrunde.
Aa, men la os ei tale om ham, hvad enten han fældes
