Denne siden er korrekturlest
tæt under ravnenes fjeld ved den rislende bæk Aretusa.
Der kan de æte sig mætte av ekenes nøtter og drikke
vandet det klare, som gjør at svinene fetes og trives.
Der skal du sætte dig ned, og om alt skal du spørre ham nøie,
medens jeg haster til Sparta, hin by med de deilige kvinder.
Der skal jeg hente Telemakos hjem, din søn, som fornylig
drog til det vidtstrakte land Lakedaimon og agtet at gjeste
kong Menelaos og spørre sig for, om du end var i live.»
Straks tok Odyssevs, den raadsnare helt, til orde og spurte:
«Hvorfor har du ei git ham besked? Du visste jo alting.
Mon forat ogsaa min søn i jammer og kval skulde flakke
om over havet det golde, mens andre forødte hans eie?»
Svarte ham da gudinden, den blaaøiede Pallas Atene:
«La ikke tanken paa ham med tungsind trykke dit hjerte.
Selv har jeg fulgt ham paa vei, forat ynglingen der kunde vinde
hædrende ry. Ei er han i nød, men sitter i tryghet
hist i Atreidens palads, og overflod har han av alting.
Rigtignok ligger en ungkarleflok paa et sortmalet fartøi
etsteds paa lur for at slaa ham ihjel, før han naar til sit hjemland.
Dog, det lykkes vel neppe. Nei, før skal gravmulden dække
mangen en kjæphøi frier som frækt forøder dit eie.»
Saaledes talte Atene og rørte ham varlig med staven.
Rynket hun da den deilige hud om de smidige lemmer.
Hovedets guldgule lokker forsvandt, og huden om kroppen
gjorde hun vissen og slap, som var han en avfældig olding.
Blikket som straalte saa herlig tilforn, lot hun miste sin klarhet,
slængte saa om ham en fattigmandsdragt, en kjortel og kappe
sværtet av stinkende røk og fillet og smudsig at se til.
Over ham kastet hun ytterst det fotside skind av en kronhjort,
snauslitt og skabbet, og gav ham en stav og paa ryggen en pose,
fillet og lappet og styg, og til bærerem fik han en taugstump.
Efter sin raadslagning skiltes de straks, og gudinden Atene
drog for at hente Odyssevs' søn til det herlige Sparta.
Der kan de æte sig mætte av ekenes nøtter og drikke
vandet det klare, som gjør at svinene fetes og trives.
Der skal du sætte dig ned, og om alt skal du spørre ham nøie,
medens jeg haster til Sparta, hin by med de deilige kvinder.
Der skal jeg hente Telemakos hjem, din søn, som fornylig
drog til det vidtstrakte land Lakedaimon og agtet at gjeste
kong Menelaos og spørre sig for, om du end var i live.»
Straks tok Odyssevs, den raadsnare helt, til orde og spurte:
«Hvorfor har du ei git ham besked? Du visste jo alting.
Mon forat ogsaa min søn i jammer og kval skulde flakke
om over havet det golde, mens andre forødte hans eie?»
Svarte ham da gudinden, den blaaøiede Pallas Atene:
«La ikke tanken paa ham med tungsind trykke dit hjerte.
Selv har jeg fulgt ham paa vei, forat ynglingen der kunde vinde
hædrende ry. Ei er han i nød, men sitter i tryghet
hist i Atreidens palads, og overflod har han av alting.
Rigtignok ligger en ungkarleflok paa et sortmalet fartøi
etsteds paa lur for at slaa ham ihjel, før han naar til sit hjemland.
Dog, det lykkes vel neppe. Nei, før skal gravmulden dække
mangen en kjæphøi frier som frækt forøder dit eie.»
Saaledes talte Atene og rørte ham varlig med staven.
Rynket hun da den deilige hud om de smidige lemmer.
Hovedets guldgule lokker forsvandt, og huden om kroppen
gjorde hun vissen og slap, som var han en avfældig olding.
Blikket som straalte saa herlig tilforn, lot hun miste sin klarhet,
slængte saa om ham en fattigmandsdragt, en kjortel og kappe
sværtet av stinkende røk og fillet og smudsig at se til.
Over ham kastet hun ytterst det fotside skind av en kronhjort,
snauslitt og skabbet, og gav ham en stav og paa ryggen en pose,
fillet og lappet og styg, og til bærerem fik han en taugstump.
Efter sin raadslagning skiltes de straks, og gudinden Atene
drog for at hente Odyssevs' søn til det herlige Sparta.
