Denne siden er korrekturlest
faldt overbord og drev som svømmende maaker paa bølgen
rundt om det tjærede fartøi. En gud hadde røvet dem hjemfærd.
Selv for jeg om over tofter og dæk, til en brottsjø fik løsnet
skroget fra kjølen, saa blottet og bar den drev over havet.
Bølgerne slynget den styrtede mast mot kjølen; men endnu
hang der ved masten et taug av snoede oksehudsremmer.
Da jeg omsider fik surret det fast om kjølen og masten
satte jeg mig paa dem begge og drev for de rasende vinde.
Zefyros gik nu til hvile og stanset de grufulde byger,
men i det samme kom Notos og fyldte mit hjerte med rædsel
for at jeg nu skulde drives paany mot den grumme Karybdis.
Hele den nat drev jeg om: men da solen stod op over havet,
kom jeg til fjeldet hvor Skylla holdt til og den lumske Karybdis,
just som utysket slukte det hvirvlende saltvand fra sjøen.
Men med et hop fik jeg tak i det mægtige fikentræs stamme,
og som en flaggermus holdt jeg mig fast, ti intetsteds fandt jeg
noget at støtte mig til eller ringeste fæste for foten.
Nede i dypet var roten, og høit var det op til de lange
mægtige grener som hyllet Karybdis' svælg i sin skygge.
Dog, jeg holdt mig urokkelig fast til hun spydde tilbake
masten og kjølen paany, og endelig kom til min glæde
begge tilsyne. Omtrent ved den tid da en mand som paa tinget
dømte i mangen en tvist mellem mænd, gaar hjem til sin kveldsmat,
da først kom fra Karybdis' svælg mine bjelker tilbake.
Straks lot jeg hænder og føtter faa slippe sit tak, og jeg styrtet
midt i den brusende sjø med et plask ved siden av flaaten,
svang mig saa op og rodde mig frem med de kraftige hænder.
Guders og menneskers far lot mig slippe for synet av Skylla.
Dennegang hadde jeg ei kunnet frelses fra døden den bratte.
Ni døgn drev jeg omkring. Da blev jeg av evige guder
ført i den tiende nat til Ogygias ø, hvor Kalypso
dvæler, den haarfagre mø, gudinden med menneskestemme.
Godt tok hun mot mig og pleiet mig ømt. Men hvorfor fortælle
dette paany? Ti baade du selv og din mægtige dronning
hørte jo dette igaar i din hal, og det tykkes mig usans
atter at melde om ting som nys saa nøie er omtalt.
rundt om det tjærede fartøi. En gud hadde røvet dem hjemfærd.
Selv for jeg om over tofter og dæk, til en brottsjø fik løsnet
skroget fra kjølen, saa blottet og bar den drev over havet.
Bølgerne slynget den styrtede mast mot kjølen; men endnu
hang der ved masten et taug av snoede oksehudsremmer.
Da jeg omsider fik surret det fast om kjølen og masten
satte jeg mig paa dem begge og drev for de rasende vinde.
Zefyros gik nu til hvile og stanset de grufulde byger,
men i det samme kom Notos og fyldte mit hjerte med rædsel
for at jeg nu skulde drives paany mot den grumme Karybdis.
Hele den nat drev jeg om: men da solen stod op over havet,
kom jeg til fjeldet hvor Skylla holdt til og den lumske Karybdis,
just som utysket slukte det hvirvlende saltvand fra sjøen.
Men med et hop fik jeg tak i det mægtige fikentræs stamme,
og som en flaggermus holdt jeg mig fast, ti intetsteds fandt jeg
noget at støtte mig til eller ringeste fæste for foten.
Nede i dypet var roten, og høit var det op til de lange
mægtige grener som hyllet Karybdis' svælg i sin skygge.
Dog, jeg holdt mig urokkelig fast til hun spydde tilbake
masten og kjølen paany, og endelig kom til min glæde
begge tilsyne. Omtrent ved den tid da en mand som paa tinget
dømte i mangen en tvist mellem mænd, gaar hjem til sin kveldsmat,
da først kom fra Karybdis' svælg mine bjelker tilbake.
Straks lot jeg hænder og føtter faa slippe sit tak, og jeg styrtet
midt i den brusende sjø med et plask ved siden av flaaten,
svang mig saa op og rodde mig frem med de kraftige hænder.
Guders og menneskers far lot mig slippe for synet av Skylla.
Dennegang hadde jeg ei kunnet frelses fra døden den bratte.
Ni døgn drev jeg omkring. Da blev jeg av evige guder
ført i den tiende nat til Ogygias ø, hvor Kalypso
dvæler, den haarfagre mø, gudinden med menneskestemme.
Godt tok hun mot mig og pleiet mig ømt. Men hvorfor fortælle
dette paany? Ti baade du selv og din mægtige dronning
hørte jo dette igaar i din hal, og det tykkes mig usans
atter at melde om ting som nys saa nøie er omtalt.
