Denne siden er korrekturlest
Saa jeg talte. Da tok han paany til orde og svarte:
«Frist ikke, gjæve Odyssevs, at trøste mig her for min dødslod.
Bedre det tykkes mig nu at tjene paa jorden en herre
ringe og fattig paa gods for kummerlig løn end at raade
nede i Hades som ypperste drot over alle de døde.
Aa, men fortæl om min herlige søn og la mig faa vite
om han som høvding drog med til den blodige kamp eller ikke,
og har du spurt noget nyt, saa fortæl om den høibaarne Pelevs.
Holdes han blandt myrmidonernes folk i agt og i ære,
endnu som før, eller haanes han nu i Hellas og Ftia,
eftersom alderens tryk har lammet hans hænder og føtter.
Gid jeg fik skue den straalende sol og verge ham trofast,
slik som jeg var da jeg fordum paa Ilions vidtstrakte sletter
verget argeiernes mænd og fældte de tapreste helte.
Fik jeg en kortvarig frist til at gjeste min far paa hans kongsgaard
slik som jeg var, da skulde min kraft og de farlige hænder
skræmme enhver som voldte ham mén og forringet hans hæder.»
Saa han talte. Da tok jeg paany til orde og svarte:
Nei, om den værdige Pelevs, din far, har jeg intet faat høre;
men om din elskede søn Neoptólemos skal jeg fortælle
siden du ønsker det, alt hvad jeg vet, og sandt skal det være.
Ja, ti jeg hentet jo selv paa en veltømret rummelig snekke
helten fra Skyros og førte ham med til argeiernes leirplads.
Hvergang vi siden ved troernes by holdt raad, var han altid
en av de første som talte, og aldrig forfeilet han maalet.
Bare den herlige Nestor og jeg var hans mestre paa tinge.
Men naar vi stred med den hvæssede malm paa sletten ved Troja,
holdt han sig ikke blandt mændenes flok i de sluttede rækker.
Foran dem stormet han kjæk og vek ei for nogen i manddom.
Banehugg gav han mangfoldige mænd i den grufulde stridslarm.
Ei kan jeg nævne ved navn eller melde om alle de kjæmper
ynglingen fældte paa val, naar han verget argeiernes stridsmænd.
Men for en drabelig kjæmpe han vog, da han fældte med lansen
helten Evrypylos Télefos' søn, og keteiernes stridsmænd
faldt om sin drot, som en kvinde ved guld fik lokket til kampen.
Han var den fagreste mand jeg har set næst høvdingen Memnon.
«Frist ikke, gjæve Odyssevs, at trøste mig her for min dødslod.
Bedre det tykkes mig nu at tjene paa jorden en herre
ringe og fattig paa gods for kummerlig løn end at raade
nede i Hades som ypperste drot over alle de døde.
Aa, men fortæl om min herlige søn og la mig faa vite
om han som høvding drog med til den blodige kamp eller ikke,
og har du spurt noget nyt, saa fortæl om den høibaarne Pelevs.
Holdes han blandt myrmidonernes folk i agt og i ære,
endnu som før, eller haanes han nu i Hellas og Ftia,
eftersom alderens tryk har lammet hans hænder og føtter.
Gid jeg fik skue den straalende sol og verge ham trofast,
slik som jeg var da jeg fordum paa Ilions vidtstrakte sletter
verget argeiernes mænd og fældte de tapreste helte.
Fik jeg en kortvarig frist til at gjeste min far paa hans kongsgaard
slik som jeg var, da skulde min kraft og de farlige hænder
skræmme enhver som voldte ham mén og forringet hans hæder.»
Saa han talte. Da tok jeg paany til orde og svarte:
Nei, om den værdige Pelevs, din far, har jeg intet faat høre;
men om din elskede søn Neoptólemos skal jeg fortælle
siden du ønsker det, alt hvad jeg vet, og sandt skal det være.
Ja, ti jeg hentet jo selv paa en veltømret rummelig snekke
helten fra Skyros og førte ham med til argeiernes leirplads.
Hvergang vi siden ved troernes by holdt raad, var han altid
en av de første som talte, og aldrig forfeilet han maalet.
Bare den herlige Nestor og jeg var hans mestre paa tinge.
Men naar vi stred med den hvæssede malm paa sletten ved Troja,
holdt han sig ikke blandt mændenes flok i de sluttede rækker.
Foran dem stormet han kjæk og vek ei for nogen i manddom.
Banehugg gav han mangfoldige mænd i den grufulde stridslarm.
Ei kan jeg nævne ved navn eller melde om alle de kjæmper
ynglingen fældte paa val, naar han verget argeiernes stridsmænd.
Men for en drabelig kjæmpe han vog, da han fældte med lansen
helten Evrypylos Télefos' søn, og keteiernes stridsmænd
faldt om sin drot, som en kvinde ved guld fik lokket til kampen.
Han var den fagreste mand jeg har set næst høvdingen Memnon.
