Denne siden er korrekturlest
myrdet han mig ved sit bord som man slagter en okse ved krybben.
Saaledes led jeg en jammerfuld død, og talrike venner
myrdedes en efter en, lik flokker av svin som man slagter
hist i rikmandens gaard, naar den mægtige høvding vil feire
bryllup med straalende fest eller sammenskudslag eller gilde.
Mangen en gang var du med, naar en mand maatte segne i døden
baade i kampen mot én og i feltslagets blodige tummel.
Dog, som aldrig tilforn, hadde jammeren knuget dit hjerte,
hadde du set rundt bollen med vin og de bugnende borde
hvordan vi laa i hans hal og paa gulvet den dampende blodpøl.
Jammerskrik naadde mit øre fra Priamos' datter Kassandra,
da Klytaimnéstra stak jomfruen ned med svig, saa hun segnet
over mig selv. Min løftede arm sank kraftløs til jorden,
medens jeg laa med sverdet i bryst og kjæmpet med døden.
Hjerteløs snek hun sig bort, og ikke engang mine øine
lukket hun eller min blegnende mund, skjønt jeg vandret til Hades.
Intet er dog saa grusomt og frækt som den troløse kvinde
som i sit hjerte kan tumle med slik en forfærdelig gjerning,
likesom hun i sit sind har pønset paa skrækkelig udaad
da hun forvoldte sin egtemands død. Jeg hadde jo haabet,
naar jeg kom hjem til min borg, at hilses med jublende glæde
baade av husfolk og barn; men hun, hint avskum av ondskap,
dynget kun skam paa sig selv og alle de kvinder som siden
kommer til verden, selv dem som ærlig vil gjøre det gode.»
Saa han talte. Da tok jeg paany til orde og svarte:
«Aa for en gru! Tilvisse har Zevs, den tordnende hersker
like fra først av for kvindernes synd lagt Atrevs' sønner
grusomt for hat. For Hélenas skyld sank mange i graven
og Klytaimnéstra har sveket dig lumsk, da du var i det fjerne.»
Saa jeg talte, og skyggen tok straks til orde og svarte:
«Derfor er dette mit raad: Vær aldrig for mild mot din hustru!
Staa hende ikke til regnskap for alt hvad du selv monne tænke.
Vel kan du si hende noget; men bedst er at tie med andet.
Dog, din hustru, Odyssevs, skal ei forvolde dig døden.
saasom Ikarios' datter, den kløktige Penelopeia
baade er saare forstandig og trofast i sind og i tanker.
Nygift og straalende ung forlot vi din hustru paa borgen,
Saaledes led jeg en jammerfuld død, og talrike venner
myrdedes en efter en, lik flokker av svin som man slagter
hist i rikmandens gaard, naar den mægtige høvding vil feire
bryllup med straalende fest eller sammenskudslag eller gilde.
Mangen en gang var du med, naar en mand maatte segne i døden
baade i kampen mot én og i feltslagets blodige tummel.
Dog, som aldrig tilforn, hadde jammeren knuget dit hjerte,
hadde du set rundt bollen med vin og de bugnende borde
hvordan vi laa i hans hal og paa gulvet den dampende blodpøl.
Jammerskrik naadde mit øre fra Priamos' datter Kassandra,
da Klytaimnéstra stak jomfruen ned med svig, saa hun segnet
over mig selv. Min løftede arm sank kraftløs til jorden,
medens jeg laa med sverdet i bryst og kjæmpet med døden.
Hjerteløs snek hun sig bort, og ikke engang mine øine
lukket hun eller min blegnende mund, skjønt jeg vandret til Hades.
Intet er dog saa grusomt og frækt som den troløse kvinde
som i sit hjerte kan tumle med slik en forfærdelig gjerning,
likesom hun i sit sind har pønset paa skrækkelig udaad
da hun forvoldte sin egtemands død. Jeg hadde jo haabet,
naar jeg kom hjem til min borg, at hilses med jublende glæde
baade av husfolk og barn; men hun, hint avskum av ondskap,
dynget kun skam paa sig selv og alle de kvinder som siden
kommer til verden, selv dem som ærlig vil gjøre det gode.»
Saa han talte. Da tok jeg paany til orde og svarte:
«Aa for en gru! Tilvisse har Zevs, den tordnende hersker
like fra først av for kvindernes synd lagt Atrevs' sønner
grusomt for hat. For Hélenas skyld sank mange i graven
og Klytaimnéstra har sveket dig lumsk, da du var i det fjerne.»
Saa jeg talte, og skyggen tok straks til orde og svarte:
«Derfor er dette mit raad: Vær aldrig for mild mot din hustru!
Staa hende ikke til regnskap for alt hvad du selv monne tænke.
Vel kan du si hende noget; men bedst er at tie med andet.
Dog, din hustru, Odyssevs, skal ei forvolde dig døden.
saasom Ikarios' datter, den kløktige Penelopeia
baade er saare forstandig og trofast i sind og i tanker.
Nygift og straalende ung forlot vi din hustru paa borgen,
