Denne siden er korrekturlest
Natten er nu uendelig lang. End er ikke tiden
kommet til søvn i mit hus. Fortæl dine sælsomme frasagn.
Gladelig venter jeg her i min hal til den gryende morgen,
hvis du kan taale at melde mig alt hvad du døiet av trængsler.»
Straks tok paany den raadsnare helt Odyssevs til orde:
«Gjæve Alkinoos, mægtige drot, den første blandt folket!
Alt har sin tid. Fortælling har en og søvnen en anden.
Dog, er det mer du vil høre ikveld, skal jeg gjerne fortælle
ulykker værre end disse, den grufulde skjæbne som rammet
mangen en dyrebar ven som siden har fundet sin bane,
helte som frelste sig hjem fra de blodige kampe ved Troja,
men ved sin hjemkomst blev dræpt av en ond og rænkefuld kvinde.
Da nu den rene Perséfone selv hadde jaget til side
flokken av kvindernes sjele og spredt dem som agner for vinden,
nærmet sig sorgfuld en sjel, den mægtige drot Agamemnon,
Atrevs' søn. Han kom i en flok av andre som fordum
faldt i Aigistos' hus og sammen med ham kom av dage.
Høvdingen kjendte mig straks, da han drak av blodet, det sorte.
Hulkende brast han i graat og fældte de bitreste taarer.
Armene rakte han frem og søkte at favne mig kjærlig.
Dog, hans styrke var svækket og brutt; han eide ei længer
spændkraft som den der bodde tilforn i hans smidige lemmer.
Da jeg fik se ham, brast jeg i graat, og i hjertelig medynk
talte jeg til ham med vingede ord og spurte ham venlig:
«Atrevs' navngjetne søn, stormægtige drot Agamemnon.
Hvad for en dødslod har kuet din kraft og lagt dig paa baaren?
Var det Poseidon som sendte en storm av rasende vinde
mot dig i harme og voldte din død paa de stavnkrumme snekker?
eller har fiender slaat dig ihjel paa land, naar du røvet
mændenes okser og kjør og flokker av trivelig smaafæ
eller gik frem til kamp for at vinde en by og dens kvinder?»
Saa jeg talte, og skyggen tok straks til orde og svarte.
«Høibaarne søn av Laertes, du raadsnilde, gjæve Odyssevs!
Hverken har havguden sendt nogen storm av rasende vinde
mot mig i harme og voldt min død paa de stavnkrumme snekker,
eller har fiender slaat mig ihjel i fremmede lande.
Nei; men Aigistos og sammen med ham min nedrige hustru
røvet mig livet og voldte min død. Da han bød mig til gilde,
kommet til søvn i mit hus. Fortæl dine sælsomme frasagn.
Gladelig venter jeg her i min hal til den gryende morgen,
hvis du kan taale at melde mig alt hvad du døiet av trængsler.»
Straks tok paany den raadsnare helt Odyssevs til orde:
«Gjæve Alkinoos, mægtige drot, den første blandt folket!
Alt har sin tid. Fortælling har en og søvnen en anden.
Dog, er det mer du vil høre ikveld, skal jeg gjerne fortælle
ulykker værre end disse, den grufulde skjæbne som rammet
mangen en dyrebar ven som siden har fundet sin bane,
helte som frelste sig hjem fra de blodige kampe ved Troja,
men ved sin hjemkomst blev dræpt av en ond og rænkefuld kvinde.
Da nu den rene Perséfone selv hadde jaget til side
flokken av kvindernes sjele og spredt dem som agner for vinden,
nærmet sig sorgfuld en sjel, den mægtige drot Agamemnon,
Atrevs' søn. Han kom i en flok av andre som fordum
faldt i Aigistos' hus og sammen med ham kom av dage.
Høvdingen kjendte mig straks, da han drak av blodet, det sorte.
Hulkende brast han i graat og fældte de bitreste taarer.
Armene rakte han frem og søkte at favne mig kjærlig.
Dog, hans styrke var svækket og brutt; han eide ei længer
spændkraft som den der bodde tilforn i hans smidige lemmer.
Da jeg fik se ham, brast jeg i graat, og i hjertelig medynk
talte jeg til ham med vingede ord og spurte ham venlig:
«Atrevs' navngjetne søn, stormægtige drot Agamemnon.
Hvad for en dødslod har kuet din kraft og lagt dig paa baaren?
Var det Poseidon som sendte en storm av rasende vinde
mot dig i harme og voldte din død paa de stavnkrumme snekker?
eller har fiender slaat dig ihjel paa land, naar du røvet
mændenes okser og kjør og flokker av trivelig smaafæ
eller gik frem til kamp for at vinde en by og dens kvinder?»
Saa jeg talte, og skyggen tok straks til orde og svarte.
«Høibaarne søn av Laertes, du raadsnilde, gjæve Odyssevs!
Hverken har havguden sendt nogen storm av rasende vinde
mot mig i harme og voldt min død paa de stavnkrumme snekker,
eller har fiender slaat mig ihjel i fremmede lande.
Nei; men Aigistos og sammen med ham min nedrige hustru
røvet mig livet og voldte min død. Da han bød mig til gilde,
