Denne siden er korrekturlest
Først tok den armhvite dronning, den skjønne Arete til orde:
«Si mig, faiaker, hvad tykkes jer nu om manden I skuer?
Hvad om hans skjønhet og vekst og den sindige ro i hans hjerte?
Vel er han særlig min gjest; men enhver har jo andel i æren.
Skynd jer da ei med at sende ham hjem. La ei eders gaver
maales for knapt til en trængende gjest. I gjemmer jo alle
mangen en kostelig skat i jert hus ved gudernes naade.»
Talte da ogsaa iblandt dem den graanende helt Ekenéos,
som var den ældste av aar blandt alle faiakernes fyrster:
«Venner, hvad selv vi ønsker og vil har vor sindige dronning
visselig ikke tat feil av. Saa gjør da nu som hun ønsker.
Dog, Alkinoos er det som her bør tale og handle.»
Derpaa tok drotten Alkinoos selv til orde og mælte:
«Jo, hvad hun sier skal ske, saa sandt som jeg lever og endnu
styrer som konge mit folk, de kjække faiakiske sjømænd.
Nu maa vor gjest, hvor meget han end monne længte mot hjemmet,
slaa sig tiltaals til imorgen ved gry, saa gaven kan vorde
skjænket i fuldeste maal. For hjemfærd skal mændene sørge
alle, men mest jeg selv; ti jeg har jo magten i landet.»
Straks tok den raadsnare helt Odyssevs til orde og svarte:
«Gjæve Alkinoos, mægtige drot, den første blandt folket.
Dersom I bød mig at dvæle hos jer, til aaret var omme,
naar I kun rustet mig ut til min færd med herlige gaver,
var ogsaa dette mig kjært. Langt lettere var det at komme
hjem til min elskede fædrenejord med fuldere hænder.
Mere velkommen til Itakas ø, mer agtet og hædret
blev jeg av alle som saa mig igjen, naar jeg vendte tilbake.»
Nu tok Alkinoos ordet paany og svarte ham venlig:
«Gjæve Odyssevs, vi kan ikke tro, naar vi ser dig for øie
at du vil fare med snak og med løgn. Saa mangen en løgnhals
nærer jo jorden den sorte. Ét utal er spredt over verden,
mænd som farer saa lurt med sin løgn at ingen kan se den.
Godt kan du forme din tale, og ædelsind bor i dit hjerte.
Kyndig, som var du den ypperste skald, har du meldt og fortalt os
alle de trængsler som rammet dig selv og alle argeier.
Vel, men fortæl mig nu endnu en ting og sig mig med sandhet
om du fik se nogen høibaaren helt av dem som i leding
fulgte dig frem til Ilions by og der kom av dage.
«Si mig, faiaker, hvad tykkes jer nu om manden I skuer?
Hvad om hans skjønhet og vekst og den sindige ro i hans hjerte?
Vel er han særlig min gjest; men enhver har jo andel i æren.
Skynd jer da ei med at sende ham hjem. La ei eders gaver
maales for knapt til en trængende gjest. I gjemmer jo alle
mangen en kostelig skat i jert hus ved gudernes naade.»
Talte da ogsaa iblandt dem den graanende helt Ekenéos,
som var den ældste av aar blandt alle faiakernes fyrster:
«Venner, hvad selv vi ønsker og vil har vor sindige dronning
visselig ikke tat feil av. Saa gjør da nu som hun ønsker.
Dog, Alkinoos er det som her bør tale og handle.»
Derpaa tok drotten Alkinoos selv til orde og mælte:
«Jo, hvad hun sier skal ske, saa sandt som jeg lever og endnu
styrer som konge mit folk, de kjække faiakiske sjømænd.
Nu maa vor gjest, hvor meget han end monne længte mot hjemmet,
slaa sig tiltaals til imorgen ved gry, saa gaven kan vorde
skjænket i fuldeste maal. For hjemfærd skal mændene sørge
alle, men mest jeg selv; ti jeg har jo magten i landet.»
Straks tok den raadsnare helt Odyssevs til orde og svarte:
«Gjæve Alkinoos, mægtige drot, den første blandt folket.
Dersom I bød mig at dvæle hos jer, til aaret var omme,
naar I kun rustet mig ut til min færd med herlige gaver,
var ogsaa dette mig kjært. Langt lettere var det at komme
hjem til min elskede fædrenejord med fuldere hænder.
Mere velkommen til Itakas ø, mer agtet og hædret
blev jeg av alle som saa mig igjen, naar jeg vendte tilbake.»
Nu tok Alkinoos ordet paany og svarte ham venlig:
«Gjæve Odyssevs, vi kan ikke tro, naar vi ser dig for øie
at du vil fare med snak og med løgn. Saa mangen en løgnhals
nærer jo jorden den sorte. Ét utal er spredt over verden,
mænd som farer saa lurt med sin løgn at ingen kan se den.
Godt kan du forme din tale, og ædelsind bor i dit hjerte.
Kyndig, som var du den ypperste skald, har du meldt og fortalt os
alle de trængsler som rammet dig selv og alle argeier.
Vel, men fortæl mig nu endnu en ting og sig mig med sandhet
om du fik se nogen høibaaren helt av dem som i leding
fulgte dig frem til Ilions by og der kom av dage.
