Denne siden er korrekturlest
aarstidsgudinderne kom, da aaret omsider var omme,
løste den sterke Ifiklos hans baand, da han først hadde varslet
drotten hans kommende lod. Saa fuldbragtes Alfaders vilje.
Leda, Tyndareos' herlige viv, kom ogsaa til syne,
hun som fødte hin mægtige drot to modige sønner,
Kastor, en kjæmpe tilvogns og den armsterke helt Polydevkes.
Begge er endnu i live, men dvæler forlængst under mulde.
Ogsaa i dypet har Zevs forundt dem udødelig hæder.
Andenhver dag har de liv, og andenhver dag er de døde.
Begge fik del i gudernes lod og hædres som disse.
Ifimedeia stod frem for mit blik, Alóevs' hustru.
Hun hadde hvilt, saa fortalte hun selv, hos guden Poseidon.
Tvillinger fødte hun ham; men kort blev det liv som forundtes
Otos, saa sterk som en gud, og den navngjetne helt Efialtes.
Begge var svære av vekst, de største som jorden har fostret,
fagrest tillike blandt mænd næst kjæmpen, den stolte Orion.
Brystmaalet var i det niende aar ni alen i bredde,
medens de maalte fra isse til fot ni favner i længden.
Brødrene vaaget at true med krig og herjende feide
guderne selv paa Olymp. At vælte det svimlende Ossa
op paa Olympen og Pelions fjeld med det skjælvende løvhang
ovenpaa Ossa forsøkte de frækt for at storme mot himlen.
Hvis de var modnet til kraftige mænd, var udaaden øvet.
Dog, hin søn av den mægtige Zevs og den haarfagre Leto
rammet dem begge med dræpende pil før skjægget sig kruset
under den hvelvede tinding og dækket med dun deres hake.
Faidra og Prokris kom frem og den deilige mø Ariadne,
datter av vismanden Minos. Tilforn vilde Tesevs fra Kreta
ta hende med til sit fjeldkranste hjem, det stolte Atenai.
Dog, han gik glip av sit rov; ti Dionysos vidnet imot dem
og hun blev dræpt av Artemis' pil paa det omflytte Dia.
Maira kom frem og Klyméne og kvinden saa lumsk Erifyle,
hun som for kostelig guld forraadte saa troløst sin husbond.
Dog, jeg kan ikke nævne med navn eller hædre med lovord
alle de halvguders døtre og hustruer fagre jeg skuet.
Ellers vil natten gaa med; men nu bør jeg gaa for at sove
enten ombord paa det hurtige skib og hos eders svende
eller hos jer. For hjemfærd maa I og guderne sørge.»
Saa han talte, og stille og tyst sat alle og lyttet
spændt til hans ord i den kjølige hal som bundet av trolddom.
løste den sterke Ifiklos hans baand, da han først hadde varslet
drotten hans kommende lod. Saa fuldbragtes Alfaders vilje.
Leda, Tyndareos' herlige viv, kom ogsaa til syne,
hun som fødte hin mægtige drot to modige sønner,
Kastor, en kjæmpe tilvogns og den armsterke helt Polydevkes.
Begge er endnu i live, men dvæler forlængst under mulde.
Ogsaa i dypet har Zevs forundt dem udødelig hæder.
Andenhver dag har de liv, og andenhver dag er de døde.
Begge fik del i gudernes lod og hædres som disse.
Ifimedeia stod frem for mit blik, Alóevs' hustru.
Hun hadde hvilt, saa fortalte hun selv, hos guden Poseidon.
Tvillinger fødte hun ham; men kort blev det liv som forundtes
Otos, saa sterk som en gud, og den navngjetne helt Efialtes.
Begge var svære av vekst, de største som jorden har fostret,
fagrest tillike blandt mænd næst kjæmpen, den stolte Orion.
Brystmaalet var i det niende aar ni alen i bredde,
medens de maalte fra isse til fot ni favner i længden.
Brødrene vaaget at true med krig og herjende feide
guderne selv paa Olymp. At vælte det svimlende Ossa
op paa Olympen og Pelions fjeld med det skjælvende løvhang
ovenpaa Ossa forsøkte de frækt for at storme mot himlen.
Hvis de var modnet til kraftige mænd, var udaaden øvet.
Dog, hin søn av den mægtige Zevs og den haarfagre Leto
rammet dem begge med dræpende pil før skjægget sig kruset
under den hvelvede tinding og dækket med dun deres hake.
Faidra og Prokris kom frem og den deilige mø Ariadne,
datter av vismanden Minos. Tilforn vilde Tesevs fra Kreta
ta hende med til sit fjeldkranste hjem, det stolte Atenai.
Dog, han gik glip av sit rov; ti Dionysos vidnet imot dem
og hun blev dræpt av Artemis' pil paa det omflytte Dia.
Maira kom frem og Klyméne og kvinden saa lumsk Erifyle,
hun som for kostelig guld forraadte saa troløst sin husbond.
Dog, jeg kan ikke nævne med navn eller hædre med lovord
alle de halvguders døtre og hustruer fagre jeg skuet.
Ellers vil natten gaa med; men nu bør jeg gaa for at sove
enten ombord paa det hurtige skib og hos eders svende
eller hos jer. For hjemfærd maa I og guderne sørge.»
Saa han talte, og stille og tyst sat alle og lyttet
spændt til hans ord i den kjølige hal som bundet av trolddom.
