Denne siden er korrekturlest
Byen Iolkos var Pélias' hjem, hvor de vidstrakte beiter
vrimler av smaafæ. Den anden blev drot i det sandige Pylos.
Dronningen fødte med tiden sin mand, den mægtige Kretevs,
sønnerne Aison og Feres og vognkjæmpen gjæv Amytaon.
Derefter blev jeg Antiope var, Asopos' datter.
Engang, fortalte hun stolt, fik hun hvile i Alfaders arme.
Tvillinger fødte hun ham, Amfion og Zetos, som grundet
Tebens syvportede by og først fik bygget dens mure,
saasom de ei kunde bygge og bo i det yndige Teben
uten en skjærmende mur, skjønt begge var vældige kjæmper.
Derefter saa jeg Alkméne, Amfitryons deilige hustru,
hun som blev mor til Heraklos, hin helt med mot som en løve,
da hun i løn hadde hvilt i Zevs, den almægtiges arme.
Ogsaa Megara kom frem, en datter av høvdingen Kreion,
gift med Amfitryons søn, hvis kjæmpekraft aldrig blev svækket.
Derefter saa jeg en kvinde, Oidipus' mor Epikaste,
hun som syndet saa svart, da hun uten at ane det valgte
sønnen til husbond. Han fældte sin far og egtet hans hustru.
Straks lot de evige guder hans daad bli kundgjort, og siden
hersket han over kadmeiernes folk i det yndige Teben
pint av sin sorg, og hans skjæbne blev tung efter gudernes vilje.
Hun maatte vandre til Hades, hin vogter ved dødsrikets porte,
da hun til bjelken i loft hadde fæstet den hængende strikke,
pint av ulidelig kval. Ham levnet hun talløse sorger,
alt hvad den skjændede mors erinnyer evnet at volde.
Derefter nærmet sig Kloris, den yndige kvinde som Nelevs
for hendes deilighet fæstet som viv med utallige gaver.
Kvinden var sidstfødte datter av Iasos' ætling Amfion,
som i Orkomenos raadet som drot, i minyernes kongsstad.
Selv var hun dronning i Pylos og fødte de herligste sønner,
Kromios, Nestor og sidst Periklymenos, gjæv og navnkundig.
Derefter fødte hun Pero, et under av kvindelig skjønhet.
Granderne fridde til møen; men Nelevs undte sin datter
bare til den som hentet den sterke Ifiklos' okser
hjem ifra Fylakes by, en krumhornet, bredpandet bøling
slem at faa bugt med, og bare en gjæv og navngjeten seer
gav ham sit løfte; men vanskjæbne tung som var sendt av en guddom,
hindret hans idræt, ti gjæternes flok fik slaat ham i lænker.
Men da nu dages og maaneders tal var til ende, og atter
vrimler av smaafæ. Den anden blev drot i det sandige Pylos.
Dronningen fødte med tiden sin mand, den mægtige Kretevs,
sønnerne Aison og Feres og vognkjæmpen gjæv Amytaon.
Derefter blev jeg Antiope var, Asopos' datter.
Engang, fortalte hun stolt, fik hun hvile i Alfaders arme.
Tvillinger fødte hun ham, Amfion og Zetos, som grundet
Tebens syvportede by og først fik bygget dens mure,
saasom de ei kunde bygge og bo i det yndige Teben
uten en skjærmende mur, skjønt begge var vældige kjæmper.
Derefter saa jeg Alkméne, Amfitryons deilige hustru,
hun som blev mor til Heraklos, hin helt med mot som en løve,
da hun i løn hadde hvilt i Zevs, den almægtiges arme.
Ogsaa Megara kom frem, en datter av høvdingen Kreion,
gift med Amfitryons søn, hvis kjæmpekraft aldrig blev svækket.
Derefter saa jeg en kvinde, Oidipus' mor Epikaste,
hun som syndet saa svart, da hun uten at ane det valgte
sønnen til husbond. Han fældte sin far og egtet hans hustru.
Straks lot de evige guder hans daad bli kundgjort, og siden
hersket han over kadmeiernes folk i det yndige Teben
pint av sin sorg, og hans skjæbne blev tung efter gudernes vilje.
Hun maatte vandre til Hades, hin vogter ved dødsrikets porte,
da hun til bjelken i loft hadde fæstet den hængende strikke,
pint av ulidelig kval. Ham levnet hun talløse sorger,
alt hvad den skjændede mors erinnyer evnet at volde.
Derefter nærmet sig Kloris, den yndige kvinde som Nelevs
for hendes deilighet fæstet som viv med utallige gaver.
Kvinden var sidstfødte datter av Iasos' ætling Amfion,
som i Orkomenos raadet som drot, i minyernes kongsstad.
Selv var hun dronning i Pylos og fødte de herligste sønner,
Kromios, Nestor og sidst Periklymenos, gjæv og navnkundig.
Derefter fødte hun Pero, et under av kvindelig skjønhet.
Granderne fridde til møen; men Nelevs undte sin datter
bare til den som hentet den sterke Ifiklos' okser
hjem ifra Fylakes by, en krumhornet, bredpandet bøling
slem at faa bugt med, og bare en gjæv og navngjeten seer
gav ham sit løfte; men vanskjæbne tung som var sendt av en guddom,
hindret hans idræt, ti gjæternes flok fik slaat ham i lænker.
Men da nu dages og maaneders tal var til ende, og atter
