Denne siden er korrekturlest
«Høibaarne søm av Laertes, du raadsnare gjæve Odyssevs.
Ei skal I dvæle i dette mit hus imot eders vilje.
Dog, I har endnu tilbake en færd; ti først maa I gjeste
Hades' grufulde hjem og den strenge Perséfones rike.
Der skal du spørre Teiresias' sjel, den blinde tebaners,
spaamanden gjæv om et raad; ti forstand har han endnu som fordum.
Han er den eneste mand som Perséfone undte at eie
selv efter døden forstand. De andre er flagrende skygger.»
Saaledes talte gudinden. Da skalv mit hjerte av rædsel.
Graatende sat jeg paa leiet og følte ei længer i hjertet
mot eller lyst til at leve og skue det straalende sollys.
Da jeg var træt av at graate og vælte mig om paa mit leie,
tok jeg omsider til orde og spurte den høie gudinde:
«Kirke, aa sig, hvem viser os vei paa denne vor reise?
Endnu har ingen paa sortmalet skib kunnet komme til Hades.»
Saa jeg talte, og straks tok gudinden til orde og svarte:
«Høibaarne søn av Laertes, du raadsnare gjæve Odyssevs.
Frygt ikke nu for at savne en mand som kan føre din snekke.
Reis du bare din mast og heis de snehvite raaseil.
Sit saa i ro; ti Boreas' pust skal føre dit fartøi.
Men naar du saa med dit skib har kløvet Okéanos' strømme
hen til den lavlændte kyst, hvor Perséfones hellige lunde
skygges av vidjer som spilder sit frø og av rankvoksne popler,
da skal du lægge til land ved Okéanos' brusende hvirvler.
Selv skal du vandre avsted til Hades' uhumske bolig.
Sammen med Kokytoselven, en arm av de stygiske vande,
styrter sig der Pyriflégetons strøm i Akerons bølger.
Der hvor de begge forenes i brusende stryk, er en fjeldvæg.
Smyg dig langs denne, du mandige helt, og gjør som jeg sier:
Der skal du grave et hul, en alen i længde og bredde.
Hæld saa om hullet et drikoffer ut til alle de døde,
først av honning og melk og dernæst av vinen, den søte.
Tredjegang ofrer du vand. Hvitt bygmel skal drysses om hullet.
Bed til de kraftløse skygger og lov at du siden skal ofre,
naar du er kommet til Itakas ø, din ypperste kvie,
hist paa din borg og lægge paa baal de herligste gaver.
Lov saa Teirésias særskilt at bringe som offer en saubukk,
sort overalt, det vakreste dyr som findes i flokken.
Naar du har endt din bøn til skaren av navngjetne døde,
Ei skal I dvæle i dette mit hus imot eders vilje.
Dog, I har endnu tilbake en færd; ti først maa I gjeste
Hades' grufulde hjem og den strenge Perséfones rike.
Der skal du spørre Teiresias' sjel, den blinde tebaners,
spaamanden gjæv om et raad; ti forstand har han endnu som fordum.
Han er den eneste mand som Perséfone undte at eie
selv efter døden forstand. De andre er flagrende skygger.»
Saaledes talte gudinden. Da skalv mit hjerte av rædsel.
Graatende sat jeg paa leiet og følte ei længer i hjertet
mot eller lyst til at leve og skue det straalende sollys.
Da jeg var træt av at graate og vælte mig om paa mit leie,
tok jeg omsider til orde og spurte den høie gudinde:
«Kirke, aa sig, hvem viser os vei paa denne vor reise?
Endnu har ingen paa sortmalet skib kunnet komme til Hades.»
Saa jeg talte, og straks tok gudinden til orde og svarte:
«Høibaarne søn av Laertes, du raadsnare gjæve Odyssevs.
Frygt ikke nu for at savne en mand som kan føre din snekke.
Reis du bare din mast og heis de snehvite raaseil.
Sit saa i ro; ti Boreas' pust skal føre dit fartøi.
Men naar du saa med dit skib har kløvet Okéanos' strømme
hen til den lavlændte kyst, hvor Perséfones hellige lunde
skygges av vidjer som spilder sit frø og av rankvoksne popler,
da skal du lægge til land ved Okéanos' brusende hvirvler.
Selv skal du vandre avsted til Hades' uhumske bolig.
Sammen med Kokytoselven, en arm av de stygiske vande,
styrter sig der Pyriflégetons strøm i Akerons bølger.
Der hvor de begge forenes i brusende stryk, er en fjeldvæg.
Smyg dig langs denne, du mandige helt, og gjør som jeg sier:
Der skal du grave et hul, en alen i længde og bredde.
Hæld saa om hullet et drikoffer ut til alle de døde,
først av honning og melk og dernæst av vinen, den søte.
Tredjegang ofrer du vand. Hvitt bygmel skal drysses om hullet.
Bed til de kraftløse skygger og lov at du siden skal ofre,
naar du er kommet til Itakas ø, din ypperste kvie,
hist paa din borg og lægge paa baal de herligste gaver.
Lov saa Teirésias særskilt at bringe som offer en saubukk,
sort overalt, det vakreste dyr som findes i flokken.
Naar du har endt din bøn til skaren av navngjetne døde,
