Denne siden er korrekturlest
Da vil hun ræddes for dig og lokke dig med til sit leie,
og du maa ikke si nei til at hvile i seng med gudinden,
for at hun siden kan fri dine mænd og huse dig gjestmildt.
La hende love dig dyrt ved hin ed som guderne sverger,
ikke paany at pønse paa ondt og naar du er avklædt,
volde dig lumsk nogen mén og røve dig manddom og styrke.»
Saaledes talte nu Hermes og gav mig en urt som han rykket
op fra den nærende jord og forklarte dens lønlige kræfter.
Roten var sort, men dens skinnende blomst som melken, den hvite.
Guderne kalder den «moly». En dødelig mand kunde neppe
grave den op; men for gudernes magt er intet umulig.
Hermes gik bort og vandret avsted til det høie Olympen
gjennem den skogrike ø. Selv gik jeg til troldkvindens bolig.
Mange urolige tanker for gjennem mit sind paa min vandring.
Foran den haarfagre nymfes palads blev jeg staaende stille
fremme ved døren og ropte. Da hørte gudinden min stemme.
Straks kom hun til og aapnet den skinnende fløidør og bad mig
trede i borghallen ind og jeg fulgte med bævende hjerte.
Indenfor bød hun mig plads paa den herligste utskaarne armstol,
smykket med nagler av sølv, og til føtterne var der en skammel.
Derefter laget hun most i et bæger av guld, og i skaalen
drysset hun lumsk den tryllende urt og bød mig at drikke.
Men da jeg tømte den tilbudte drik og ei blev forhekset,
gav hun mig hastig et slag med sin mægtige trollstav og ropte:
«Gaa nu til svinenes binge og læg dig blandt alle de andre!»
Saa hun talte. Da trak jeg fra lænd mit skarpslepne slagsverd.
og som vilde jeg ta hendes liv, for jeg løs paa gudinden.
Skrikende bøide hun sig og favnet mit knæ i sin rædsel.
Talte hun da med vingede ord, og jamrende bad hun:
«Sig mig dit navn og dit land. Hvor har du forældre og hjemstavn?
Undrende ser jeg at ei min tryllende drik har forgjort dig.
Ei har dog hittil en mand kunnet taale de kraftige urter,
dersom de først, naar han drak, var kommet bak tændernes gjerde.
Men i din barm maa du eie en sjel som ei kan forhekses.
Visselig er du Odyssevs, den raadsnare høvding som Hermes
gudernes ilbud med staven av guld har sagt skulde komme,
naar han fra Troja drog hjem paa sin hurtige tjærede snekke.
og du maa ikke si nei til at hvile i seng med gudinden,
for at hun siden kan fri dine mænd og huse dig gjestmildt.
La hende love dig dyrt ved hin ed som guderne sverger,
ikke paany at pønse paa ondt og naar du er avklædt,
volde dig lumsk nogen mén og røve dig manddom og styrke.»
Saaledes talte nu Hermes og gav mig en urt som han rykket
op fra den nærende jord og forklarte dens lønlige kræfter.
Roten var sort, men dens skinnende blomst som melken, den hvite.
Guderne kalder den «moly». En dødelig mand kunde neppe
grave den op; men for gudernes magt er intet umulig.
Hermes gik bort og vandret avsted til det høie Olympen
gjennem den skogrike ø. Selv gik jeg til troldkvindens bolig.
Mange urolige tanker for gjennem mit sind paa min vandring.
Foran den haarfagre nymfes palads blev jeg staaende stille
fremme ved døren og ropte. Da hørte gudinden min stemme.
Straks kom hun til og aapnet den skinnende fløidør og bad mig
trede i borghallen ind og jeg fulgte med bævende hjerte.
Indenfor bød hun mig plads paa den herligste utskaarne armstol,
smykket med nagler av sølv, og til føtterne var der en skammel.
Derefter laget hun most i et bæger av guld, og i skaalen
drysset hun lumsk den tryllende urt og bød mig at drikke.
Men da jeg tømte den tilbudte drik og ei blev forhekset,
gav hun mig hastig et slag med sin mægtige trollstav og ropte:
«Gaa nu til svinenes binge og læg dig blandt alle de andre!»
Saa hun talte. Da trak jeg fra lænd mit skarpslepne slagsverd.
og som vilde jeg ta hendes liv, for jeg løs paa gudinden.
Skrikende bøide hun sig og favnet mit knæ i sin rædsel.
Talte hun da med vingede ord, og jamrende bad hun:
«Sig mig dit navn og dit land. Hvor har du forældre og hjemstavn?
Undrende ser jeg at ei min tryllende drik har forgjort dig.
Ei har dog hittil en mand kunnet taale de kraftige urter,
dersom de først, naar han drak, var kommet bak tændernes gjerde.
Men i din barm maa du eie en sjel som ei kan forhekses.
Visselig er du Odyssevs, den raadsnare høvding som Hermes
gudernes ilbud med staven av guld har sagt skulde komme,
naar han fra Troja drog hjem paa sin hurtige tjærede snekke.
