Denne siden er korrekturlest
Thi naar solen daler,
og du er borte,
og jeg føler det skjælve under beltet,
— jeg sidder alene,
min tzar er borte,
og hans barn taler i mit skjød,
— da frygter jeg.
Ja.
Jeg kysser din blanke jagtkniv
og dugger den med taarer.
Jeg kysser med mine svage læber
eggen paa din skarpe jagtkniv.
Ja.
Jeg har viet din jagtkniv:
Forbandet af stjerner, af skyer, af skove,
forbandet mellem dyrs og menneskers hær
tzarina, som synder mod tzar!
Forbandet af diebarns læber,
forbandet af mødres fødselsskrig
tzar, som synder mod tzarina!
