Side:Obstfelder - Digte.djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
47


Saah!
Nu er der ro i min have.
Nu er der blot en.
En, som sover. Som jeg ikke tør vække.
En, som venter. Som jeg ikke tør se.
For hun er ren.

Hendes hud, den er bygget af æbleblomstens blade,
hendes blod er brygget af vaarnatvinens skum.

Hendes nerver er spundne af lys, af toner,
hendes muskler er tvundne af roseknoppers marv.

Hendes legem er sigtet af den store Satan.
hendes sjæl er digtet af Gud selv.

Brændevin! Skaal!