Denne siden er godkjent
du —
hvem jeg tænker mig lig os,
men dit ansigt klart,
din pande lys —
du —
hvis menneskenavn
ensomheden
atter og atter
om mig hvisker,
vifter og hvisker,
med ukjendte stemmer nynner,
— dette forpinte menneske,
som blot, blot, blot
har ord —
husker du det da?
— — — — — — — — — —
Nu brænder lyset ned i stagen,
nu vandrer mørkets aander
paa spidse tær
ind i mit rum.
