Der var engang en Gut, som gik paa en Vei og knækkede Nødder; saa fandt han en ormstukken en, og med det samme mødte han Fanden. »Er det sandt,« sagde Gutten, »hvad de siger, at Fanden kan gjøre sig saa liden han vil, og tvinge sig igjennem et Knappenaalshul?« — »Ja!« svarede Fanden. — »Aa, lad mig se det, og kryb ind i denne Nødden!« sagde Gutten igjen, og det gjorde Fanden. Da han vel havde krøbet igjennem Markhullet, satte Gutten i en Pinde. »Nu har jeg Dig der,« sagde han, og lagde Nødden i Lommen. Da han havde gaaet et Stykke, kom han til en Smedie; der gik han ind, og bad Smeden om han vilde slaa itu den Nødden for ham. — »Ja, det skal være let gjort,« svarede Smeden, og tog den mindste Hammeren sin, lagde Nødden paa Ambolten og slog til, men den vilde ikke i Stykker. Saa tog han en lidt større Hammer, men den var heller ikke tung nok; han tog da en endnu større en, men den gjorde det heller ikke, og saa blev Smeden sindt og tog Storslæggen. »Jeg skal vel faa Dig i Stykker alligevel,«
