Denne siden er korrekturlest
Paa en Plads oppe i Vaage i Gudbrandsdalen boede der engang i gamle Dage et Par fattige Folk. De havde mange Børn, og to af Sønnerne, som vare saa ved Lag halvvoxne, maatte støt raske omkring paa Bygden og tigge. Derfor vare de vel kjendte med alle Veie og Stier, og de vidste ogsaa Benveien til Hedalen.
Engang vilde de gaa did. Men de havde hørt, at nogle Falkefængere havde bygget sig en Hytte ved Mæla; der vilde de gaa indom med det samme og se Fuglene, og hvorledes de fangede dem, og derfor toge de Benvejen over Langmyrerne.
