Side:Norske folke- og huldre-eventyr.djvu/394

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Kling, Klining, Lefse eller Fladbrød, smurt med Smør.

Kjlopp, en liden Bro af to, tre Stokke over en Bæk, Mose eller deslige.

Klore, kradse, rive.

Klunk, slaa sin Klunk. Se klunke.

Klunke, 1) give en klingende Lyd, om Ravnens Skrig, og en egen Lyd i Tiurens Spil; 2) klunke paa eller om, lade sig forlyde med.

Klype, knibe.

Klædsel, Klædedragt.

Kløvhest, Pakhest, som bærer Kløven ɔ: tvende Kurve, der hænges over Hestens Ryg, fastgjorte ved en til dette Brug indrettet Sadel,, Kløvsadlen.

Kløvmeis, et af Vidjer forfærdiget Redskab, der anvendes til Transport paa Hesteryggen, Klævkurv. Kløvvei, en Vei, der kun kan befares med Kløvhest.

Knabbes, nappes, slaaes.

Knatt, Bjergknold, Top, Pynt.

Knaus, Bergknaus, nøgent Fjeld, som stikker op i Dalen, Bjergknold.

Knerte, knirke 1) give en knirkende Lyd; 2) smaahugge, smaabanke.

Knorte, give en hul knurrende Lyd.

Knot (oo), pyntet, overdreven sirlig Tale.

Knote, tale i søgte sirlige Vendinger; bruge fremmede Ord paa en ubehjælpelig Maade.

Knægge, vrinske.

Knæppe, give en kort, smækkende Lyd (om Tiuren, naar den spiller).

Kobbe, Sæl, Sælhund.

Koje, Hytte, barhytte, som bruges af Fugleskytter, Tømmerhuggere og Kulbrændere i SKoven.

Koklementer, Koglekunster; »Koklementer og Kokkeras«, Koglen og Signem ved Kogning.

Kolle, afrundet Bjergtop eller Bjergknold.

Kolle, Trækar uden Øre eller Hank, eller med Hank eller Skaft paa den ene Side; Rømmekolle, Fad med tyk Mælk og Fløde; Mælkekolle, Kar til at mælke i.

Kolv, Kølle; fig. om svære Fiske paa Grund af deres buttede Form.

Kope, maabe, glo dumt.

Korg (eller Kurv), Pølse.

Korp, Ravn.

Kose, gjøre tilgode, kvæge; kose sig, gjøre sig tilgode, hygge sig.

Kove, Aflukke, lidet Kammer.

Kraake, Krage.

Krak, Impf. af kræke, krybe.

krafse, kradse.

Krangle, trætte, kives.

Kranglefant, Trættebroder.

Krikkle, at korse, gjøre Korsets Tegn over Noget, især Madvarer. Synes kun at forekomme i de Underjordiskes Sprog.

Krins, Kreds, Ring.

Krok (oo), Krog; bøiet, skrøbeligt Menneske.

Krone forekommer kun i et rimeligvis ved Skotterne i Gudbrandsdalen indført Eventyr, som Rim paa »Kone«; crone, Engelsk og Skotsk, gammel Kone.

Kronglet, knuddret; Kronglebjerk, knuddret Birketræ.

Kræk (ææ), Kryb.

Krækebær, Kragebær (EMpetrum nigrum).

Kubbe, Klods, kort Stump af en Træstamme.

Kubbestol, Stol, som er tilskaaren af en hel Stræstump.

Kulke, kluddre, fuske.

Kullebund, Sted, hvor der brændes eller har været brændt Kul i Mile.