Side:Norske folke- og huldre-eventyr.djvu/332

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


ikke, han sad saa fast, som han var skruet ind i det store Skruestedet i Smedjen, og enten han vilde eller ikke, maatte han danse med.

Da de kom frem imod Kongsgaarden, foer Gaardshunden imod dem og øede, som det var Skrup eller Langfant, og da Kongsdatteren skulde se ud igjennem Vinduet, hvad der var paafærde, og fik Øie paa dette Fantefølge, satte hun i at le. Men Tyrihans var ikke fornøiet med det. »Bi lidt, skal hun nok faa Latterdøren bedre op!« sagde han og gjorde en Vending — bag om Kongsgaarden med Følget sit.

Da de kom forbi Kjøkkenet, stod Døren aaben, og Kokken holdt paa at stampe Grøden, men da hun fik se Tyrihans og Flokken, kom hun farende ud i Døren med Tvaren i den ene Haand og en Kokkeslev fuld af rygende Grød i den anden, og lo saa hun rystede, og da hun fik se, at Smeden var med, slog hun sig paa Laaret og satte saa i at storle. Men da hun havde leet rigtig ud, syntes hun ogsaa, at Guldgaasen var saa deilig, at hun maatte klappe den.

»Tyrihans, Tyrihans!«skreg hun og kom løbende efter med Grødsleven i Næven, faar jeg Lov at klappe den vene Fuglen, Du har?«

»Lad hende hellere klappe mig!« sagde Smeden.

»Kan saa!« sagde Tyrihans.

Men da Kokken hørte det, blev hun sindt. »Hvad er det, Du siger!« skreg hun, og drev til Smeden med Grødsleven.

»Vil Du være med, saa hæng paa!« sagde Tyrihans; saa sad hun fast, hun ogsaa, og Alt hun skjændte, og Alt hun sled og rev, og saa vild hun var, maatte hun hinke med. Men da de kom udenfor Vinduet til Kongsdatteren, stod hun og