»Hvor væltede jeg Dig hen, saa Du fik al den Rigdommen?«
spurgte Kongen.
»Aa, Du væltede mig til Fjords,« sagde Peik, »og da jeg kom til Bunds, var der nok at tage af, baade Heste og Fæ, baade Guld og Gods; de gik i Flokke og laa i Hobe, saa store som Hus,« sagde han.
»Hvad vil Du have for at vælte mig samme Veien?« sagde Kongen.
»Aa, det er ikke mere paakostet det,« sagde Peik; »Du tog ikke Noget af mig, saa vil ikke jeg have Noget af Dig heller.«
Saa stoppede han Kongen i en Tønde og rullede ham udover, og da han havde givet ham Friskyds ud over Fjeldet, reiste han hjem til Kongsgaarden. Der tog han og holdt Bryllup med den yngste Kongsdatteren. Siden styrede han Land og Rige, men han gjemte Narrestikkene sine, og gjemte dem vel, saa der hverken hørtes eller spurgtes mere om Peikgutten, men bare om selve Kongen.
