Side:Norske folke- og huldre-eventyr.djvu/232

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

sidder forud i Folkelugaret, hører han det snakker indi Rummet. Han kikker gjennem en Sprække, og saa ser han, at der sidder tre kulsorte Ravne paa Tyskendæksbjælkerne derinde, og de snakkede om Mændene sine. Alle var de kjede af dem, og Livet vilde de tage af dem. Det var greit at skjønne, at det var Troldkjærringer, som havde skabt sig om.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

»Men er det sikkert, at her ikke er Nogen som hører os?« sagde den ene af disse Ravne. Gutten kunde høre paa Maalet, at det var Skipperens Kone.

»Nei, Du ser jo det,« sagde de andre to. som var Konerne til første og anden Styrmand; »her er ikke en Mors Sjæl om Bord.«

»Ja, saa vil jeg sige det; jeg ved et godt Raad til at blive af med dem,« tog Skipperjærringen til Ords igjen og hoppede nærmere bort til de andre To; »vi kan gjøre os til tre Braadsjøer, og slaa dem over Bord og sænke Skuden med Mand og Mus.«