Side:Norske folke- og huldre-eventyr.djvu/206

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
Om Gutten som gik til Nordenvinden og krævede Melet igjen.

Der var engang en gammel Kone, som havde en Søn, og da hun var meget ussel og skrøbelig, saa skulde Gutten, Sønnen hendes, gaa paa Stabburet for hende efter Grødmel til Middags. Men da han steg ud paa Stabburstrappen, saa kom Nordenvinden fygende, tog Melet fra ham og foer bort gjennem Veiret med det. Gutten gik paa Stabburet efter mere, men da han steg ud paa Trappen, kom Nordenvinden fygende igjen og tog Melet fra ham, og saaledes gik det ogsaa den tredje Gang. Dette blev Gutten harm for, og han syntes, at det var urimeligt, at Nordenvinden skulde fare saaledes frem, og saa tænkte han, han fik lede ham op og kræve Melet tilbage.

Han lagde da afsted, men Veien var lang, og han gik og han gik, og saa kom han endelig til Nordenvinden. »God Dag,« sagde Gutten, »og Tak for Sidst.« — »God Dag,« svarede Nordenvinden — han var grov i Maalet — »og selv Tak for Sidst. Hvad vil Du?« sagde han. — »Aa,« sagde Gutten, »jeg vil nok bede Dig, om Du vil være saa god at lade mig faa igjen det Melet, Du tog fra mig paa Stabburstrappen; for Lidet har vi, og naar Du skal fare saaledes og tage det Gran, vi har,