Side:Norske folke- og huldre-eventyr.djvu/189

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


sammen, og Per Gynt slog i Flokken med den andre Haand-spagen, som om han vilde slaa Skallen ind paa dem. Da maatte Troldene rømme, og Per blev der og levede vel av Julekosten hele Helgen, og de hørte ikke til Trolderne paa mange Aar. Men Manden havde en lys-let Hoppe, og den raadede Per ham til at sætte paa Føl af, som foer og kalvede sig omkring Haugene der.

Saa var det ved Juletider mange Aar efter — Manden var i Skogen og hug Ved til Helgen — der kom til ham et Trold og raabte: »Har Du dein store Kvitepausen Din einnaa Du?«

»Ja ’n lig heime bak Omn,« sagde Manden, »aa naa ha’ n faat sjau Onge, mykjy større og argare eil ’n æ sjøl.«

»Saa kjøm os aildr’ meir aat De,« raabte Troldet.

————————