Da han kom frem til Kongsgaarden, stod Kongen og
Tømmerfuten hans i Svalen og skulde tage imod ham, for det
han havde faret saa ilde med Skogen, — Tømmerfuten havde
været borti der og seet paa det. Men da Mumle Gaaseæg kom
dragende hjem med halve Tømmerskogen, blev Kongen baade
arg og ræd, og saa tænkte han, han fik vel fare varlig med
ham, siden han var saa stærk.
»Det var aavelag til Arbeidsmand,« sagde Kongen, »men hvor meget æder Du om Gangen?« sagde han, »for nu er Du vel sulten?«
Naar han skulde have en dugelig Grød gik der med tolv Tønder Mel, sagde Mumle Gaaseæg; men naar han havde faaet den tillivs, kunde han trøite en Stund ogsaa.
Det tog Tid at faa kogt slig en Grød og imens skulde han drage ind lidt Ved til Kokken. Han lagde hele Vedhoben paa en Slæde, men da han skulde gjennem Døren med den, var han uvorren igjen. Huset kom saa rent af Lage, at det gav sig i alle Laft, og saa nær var det, at han havde draget hele Kongsgaarden overende. Da det led til, at Maden var færdig, sendte de ham ud at raabe ind Folkene af Marken. Han raabte, saa det svarede i alle Berg og Aaser, men de kom ikke fort nok til ham; saa blev han usams med dem og slog ihjel Tolv.
»Han slog ihjel tolv,« sagde Kongen, »og han æder for mange Gange tolv, men hvormange arbeider Du for?«
»Det er for mange Gange tolv, det og,« sagde Mumle.
Da han havde faaet Mad, skulde han paa Laaven og træske; saa tog han undaf Mønsaasen og gjorde Slagvol af, og da Taget vilde til at falde ned af dette, tog han en stor Bjælkegran, saa kvistet som den var, og satte til Mønsaas, og saa
