Side:Norske Viser og Stev i Folkesproget - Anden Udgave.djvu/93

— 81 —

Dan laante ho’ med seg heima’ te’;
Kjætto ga’ ein Mus.
Kjætto ho’ va Dyraskjyttar i Skogjen.

Haukjen ga’ ein Kjukling,
Da stal han so ein Tjov,
Kraako svaaraa: Stola’ Kost
Heva me’ intje behov.
Bru’rgommen sa: os vantast Kost uti Skogjen.

Hanen ga’ ein Fladbrøleiv,
Kom utaav Stabur,
Spendto, sparko, gjor’ seg te,
Gol ein Kukkalur.
Han va’ deira Sangmeistar uti Skogjen.

Spurvin skulle ho’m Drikka skaffa,
Da’ laag di haanom paa;
Fand han seg eit Maltakodn,
Dar gjore han Munngaat^[1] paa.
Spurvin va’ han Munngaatsmann^[2] uti Skogjen.

Ein søt Mjelkkjæs^[3] paa deira Fat,
Dan monna Svala bringa,
Dan kjøpte ho to ein Dank ju Mat!^[4]
Di toke med kva’ di finga.
Svala ho’ va’ Bru’rapika uti Skogjen.

1. Munngaat, tynt Øl.
2. Munngaatsmand, den Kjøgemester, der i Brylluppet har med Udskjænkning at gjøre.
3. Mjelkkjæs, hvid Ost.
4. Herved forstaaes sikkerlig en Hollænder.