Side:Norske Viser og Stev i Folkesproget - Anden Udgave.djvu/79

— 67 —

Eg svortna so Jordo’, eg dat ne’r i Kne,
Saa kom der ei Kjæring, hu’ spraakad’ meg te’,
  Hu’ helsad’ og nikkad med Hove’;
Hu’ sporrad’ om eg vilde drikke ein Gaang,
Eg lettad’ paa Huvo, i Øyre da saang,
  Saa flakad’ eg inn uti Stove’.

Der haur’ eg og saag eg saa upsat ein Sta’s,
Dei aat og dei drukke med stor Trebelas,
  Thi Brydlup Herr Kristen han gjorde
Te’ Dotter si Soffi, hu’ fek no ein Prest;
Eg glanad’ kring Stovo, det eg kunne best,
  Sjaa Bru’ro, hu’ sat op med Borde.

Hu’ sat no og littrad’ og glittrad’ so’ Glas
Taa’ Kraakesøll-Snore og Krambu’esta’s,
  Guldborde og Fronser kring Stakkjen;
Og Trøya var kraatad!^[1] hu’ Kruna ei bar,
Søllbelte va’ borte, berhovdad’ hu’ var,
  Og Hove’ va mjølad’ i Nakkjen.

Paa Borde’ stod’ Rettar med Suppa og Sild,
Og store Kjøtlaare, deronde laag Eld^[2]
  Paa Fate’ der laag no ei Høna!
Og midte paa Borde stod Krimskrams med Søll,
Der atmed stod’ Kruser og Koppar med Øl,
  Ja Blomar og Brakjebær^[3] grøna.

1. kraatad, udstafferet.
2. Formodentlig et Fyrfad med Gløder i, hvorpaa Stegen var sat, for at holdes varm.
3. Brakjebær, Enebær.