Denne siden er ikke korrekturlest
— 63 —
20. Den velstaaendes Tenestgjentæ
paa Eiker.
(I Eger Sogns Dialekt, af H. Allum).
De’rnte gret for rektig Kjær’st aa faa, Di,
Kan jeg sjøl te’ han jeg likær gaa, Di?
Sku’ en ente like
Mej, saa opklæd Pike;
Ærli’ Gjente er jeg au’ inno, si!
Kan jeg sjøl te’ han jeg likær gaa, Di?
Sku’ en ente like
Mej, saa opklæd Pike;
Ærli’ Gjente er jeg au’ inno, si!
Pokkern ta’ den Jø’rn Hoen ifjor, Di!
Jaggu tænker jeg de, han holt Ord, Di!
Han ifraa mej rente
Te’ ei a’en Gjente;
Men jeg er au like smal iaar, si.
Jaggu tænker jeg de, han holt Ord, Di!
Han ifraa mej rente
Te’ ei a’en Gjente;
Men jeg er au like smal iaar, si.
Anne tok imot en færdi’ gla’, Di.
Skam faa henner! de var ente bra, Di,
Han flau’ ofte til mej,
For ha’ Hvilnæt me’ mej.
For i Nær han tænkte mei aa ha, si.
Skam faa henner! de var ente bra, Di,
Han flau’ ofte til mej,
For ha’ Hvilnæt me’ mej.
For i Nær han tænkte mei aa ha, si.
De var au best aa b’gjynde sjøl og fri, Di,
Saa de kunne ei Forandring bli, Di;
Te’ en Mann jeg trænger,
For jeg vi’nte længer
Gaa og tene bort mi beste Ti’, si.
Saa de kunne ei Forandring bli, Di;
Te’ en Mann jeg trænger,
For jeg vi’nte længer
Gaa og tene bort mi beste Ti’, si.
