Side:Norske Viser og Stev i Folkesproget - Anden Udgave.djvu/61

— 49 —

Vogt deg for di væne Augo!
Træffe’ di deg eingong med sin Tordebløi,^[1]
Om Du meire snegt hell’ Fugl og Skjekte^[2] flaug,
    Inkje kan du daa
    Laupe meir ifraa
Skramma, som du bær ’ti Bringja.

Rødde alder Godmor^[3] eitid^[4] med deg før
Om ei’ Trolhex, som for Gamma’
Mongen stakkars Gut so Augo reint forgjør,
At han alder bli’ den samma?
Tænkje du, at det ei gammal Kjæring var?
Nei, ei Gjenta med eit levand’s Augopar,
    Nær ho’ bære paa
    Deg vil rekti’ sjaa,
Kan deg Augo reint forgjøra!

Inkje laup du da saa glad po snægge Skid,
Helde kjør saa drust ti Sleda,
Inkje far du da so jæmt po Skjutteri,
Stiim og Leik ska’ deg ’kje gleda;
Kraugne^[5] ska du, som eit traanemt Skulabaa’n,
Gonga eismal ut og bisne^[6] uppaa Maan.
    Gera mongt eit Stev,
    Som er værre Væv
Helde’ nokon Utmann^[7] dikta’.

1. Tordebløi, Tordenkile.
2. Skjekte, Piil.
3. Godmor Bedstemoder.
4. eitid, nogensinde.
5. kraugne, klynke, sukke.
6. bisna, stirre.
7. Utmann, saaledes benævnes Indvaanerne af Nedre-Thelemarken. De Stev eller Bygdeviser, der digtes i Nedre-Thelemarken, pleie sædvanligt ligesaameget udmærke sig ved et fattigt Indhold, som de fra Øvre-Thelemarken røbe Talent og bedre Smag.