Side:Norske Viser og Stev i Folkesproget - Anden Udgave.djvu/35

— 23 —

Vinden skalkott gustad’^[1], blaas hom Skjurta fraa,
Lystogaste^[2] Krop, som Kar kunna haa,
    Paa halvnaakne Gut seg syne’.

Blodblandad Snjog^[3] ’ti Anlete’ staar,
Friskheit gønnom lukte Aughvarme^[4] gaar;
unde Raudhuvun hekk saa langt eit Haar,
    Ikke gular’ kan det vera;
Arme skapt til fangtaks^[5]! sterke vakkre Hend’
Friske Laar og Mjærme’^[6]! grepa hæva Bein!
’Tav saa griske Gute’ meir um Senn^[7] held’ ein
    Jorda trotte’^[8] ikke bæra.

Huldre med snøgg og bebrandes Hand —
Flettad’ brune Haar ’ti guldfingrad Band^[9]
Og taatom ikring^[10] vene Hugu vand^[11],
    Vaskad’ seg ’ti klare Kelda;
Atte for Guten sette hon seg ned,
La’ tusindstrengte Langspel paa Kne,
Med Saang og Leik ho’ saaleds tok til,
    Saa ho’ trugde Ljom ’tav Fjella.

Huldre-Kved.

Stat up! stat up! sjaa atende^[12]!
Høyr Sylvstrengin kaa’ døm læt!

1. skalkott gusta, skalkagtig puster.
2. lystogaste, muntreste, raskeste.
3. Snjog, Sne.
4. Aughvarme, Øienlaag.
5. til fangtaks, Til Favnetag.
6. Mjærme, Hofter.
7. um Senn, ad Gangen.
8. traatte, formaar.
9. guldfingra Band, guldbroderede Baand.
10. taatom ikring, trindt omkring.
11. vand, bandt.
12. atænne, opad.