Side:Norske Viser og Stev i Folkesproget - Anden Udgave.djvu/13

---

---

Heimatkomsten,

Slaatt^[1] til kvæda som ein Leik, diktad paa Norddøls Maal

’taav

Ein Norddøl.

---

(Efterstaaende interessante og ved sin raske Melodi bekjendte Ballade, der har en i sin Tid virkelig Tildragelse til Grund, er forfattet i Nordre Gudbrandsdalens Dialekt af Thomas Rosing Stockfleth, født i Faaberg Præstegjeld i Gudbrandsdalen, død 1808 som Sorenskriver i Eger, Modum og Sigdal.)

---

Lengje væntad’ Lurdags Kvelden eingaang kom,
Sole’ sokk bak unde’ Lide,
Ølrøyk-Skodda^[2] la’ seg heile Aasen om,
Sporv og Sulu tok til tigje:
Ljom^[3] ’taa Elve-Fossunn durad’ som paa nyt,
Glad Torddyviln vaknad’, flaug op, surra’ lydt,
   Ettehande vart
   Meir og meire kvart,
Og med Kvelden tok til lide.

1. Slaatt, Kvad.
2. Øl, stærk Sommervarme; Øl-Røyk, Hederøg, der viser sig ved Solens Nedgang i stille Veir, lig en Taage omkring Horisonten.
3. Ljom, Ekko, Gjenlyd. Man vil se, at Digteren ved flere Tilfælde søger at betegne Aftenen. Saaledes blandes om Dagen Lyden af Elvens Brusen med Lyden af Skovens Susen, saa man hører ingen af dem særskilt; om Aftenen derimod, efterhaanden som Alt bliver stillere, hører man først Fossens Duur alene, — og derved kan det egentlig siges, „at Fossene dure som paany“.