var kommen imod ham, gik han ud med de mænd, han havde. Der blev kamp, men det var stor folkemon. Der faldt kong Harald og hans søn Gyrd; kong Gudrød tog stort hærfang. Han førte med sig hjem kong Haralds datter Aasa og holdt bryllup med hende; de fik en søn, som hed Halvdan. Men den høst, da Halvdan var vintergammel, fór kong Gudrød paa gjestning; han laa med sit skib i Stivlesund[1]; der var da stort drikkelag, og kongen blev meget drukken. Om kvelden, da det var mørkt, gik kongen fra skibet; men da han kom til bryggeenden, løb en mand imod ham og stak et spyd gjennem ham; det blev hans bane. Den mand blev strax dræbt; men om morgenen efter, da det var lyst, blev han kjendt; det var dronning Aases skosvend. Hun negtede da ikke, at det var gjort efter hendes raad. Saa siger Tjodolv:
Blev Gudrød,
den gjævladne,
lokket ved svig
for længe siden,
da dødsraad
mod drukne fyrste
hevngjerrigt
hoved fandt.
Og løn-seier
den listige
Aases karl
paa kongen vandt,
og Budlungen
paa bredden af
Stivlesund
stukket blev.
49. Olav tog kongedømme efter sin fader; han var en mægtig mand og en stor hærmand, han var meget fager og stor af vext. Han havde bare Vestfold, thi kong Alvgeir tog da under sig hele Vingulmark; derover satte han sin søn kong Gandalv. Han og hans fader gik meget ind paa Raumarike og tilegnede sig den største del af det rige og fylke. Hågne hed søn af Øistein den mægtige, oplændingekongen; han lagde da under sig hele Hedemarken og Toten og Hadeland. Da faldt ogsaa Vermeland fra Gudrøds sønner, og Vermerne tog til at yde skattegaver til sveakongen. Olav var i 20aars-alderen, da Gudrød døde; men da Halvdan, hans broder, gik til rige med ham, delte de riget mellem sig; Olav fik den vestre del, men Halvdan den østre. Olav havde sit sæde paa Geirstader[2]. Han
