kong Olav, lagde ring om huset og brændte ham inde; de gav ham til Oden og blotede ham for at faa godt aar. Det skede ved Vænern; saa siger Tjodolv:
Og ved vaagen
— — —
Olavs lig
ilden slugte,
og glo-fulde
Fornjots søn[1]
Klæderne sved
af Svea-kongen.
Fra Upsaler drog
den ætling
af Lovdes æt[2]
for længe siden.
De klogeste af Svearne fandt ud, at det, som voldte uaaret, var, at landsfolket var talrigere, end landet kunde bære, men kongen havde ingen skyld deri. De tager nu det raad at fare med hele hæren vester over Eidaskog[3] og kommer meget uventet frem i Solør; de dræbte kong Sålve og tog Halvdan Hvitbein tilfange; ham tager de til høvding over sig og giver ham kongenavn. Han lagde da Solør under sig; siden fór han med hæren ud paa Raumarike[4] og herjede der og fik det fylke ved hærfærd.
44. Halvdan Hvitbein var en mægtig konge; han fik Aasa, datter af Øistein den haardraade, Oplændinge-konge; han raadede for Hedemarken. Halvdan havde med hende to sønner, Øistein og Gudrød Halvdan tilegnede sig meget af Hedemarken og Toten og Hadeland og meget af Vestfold[5]. Han blev en gammel mand, døde sottedød paa Toten og blev siden ført ud til Vestfold og haugsat paa det sted, som hed Skæreid i Skiringsal[6]. Saa siger Tjodolv:
Det hver hørte,
at over Halvdan
tingbønderne
taarer fældte,
da dødens
dræbende mø[7]
tjodkongen
tog paa Toten.
Og Skæreid
i Skiringsal[8]
over brynje-heltens
ben luder.
- ↑ Fornjots søn er Loge = lue, ild. Linje 2 er i haandskrifterne forvansket og oversættes derfor ikke.
- ↑ Lovdes æt, d. e. kongeætten.
- ↑ Eidskogen, grænseskoven mellem Vermeland og Solør.
- ↑ Nu Øvre- og Nedre-Romerike i Akershus amt.
- ↑ Vestfold er det nuværende Jarlsbergs og Larviks amt med Eker og Lier herred.
- ↑ Skiringsal er det nuværende Tjølling herred (mellem Larvik og Sandefjord); der
- ↑ Dødens mø, d. e. Hel.
- ↑ Skiringsal er det nuværende Tjølling herred (mellem Larvik og Sandefjord); der
