og hele Østriget[1] og en femtedel af England[2]. Af hans æt er de danekonger og sveakonger komne, som der har havt enevælde. Efter Ingjald Illraade kom Upsale-riget ud af Ynglinge-ætten, den som kunde regnes mand efter mand.
42. Da kong Ingjalds søn Olav spurgte sin faders død, fór han bort med de mænd, som vilde følge ham, thi hele den svenske almue stod op med ét samtykke for at drive bort kong Ingjalds æt og alle hans venner. Olav fór først op til Nærike; men da Svearne hørte om ham der, kunde han ikke blive der. Han fór da vester skogveiene til den aa, som falder nordenfra i Væner og heder Elven[3]; der dvæler de, tager der fat paa at rydde og brænde skogen og bygger der siden. Der blev snart store herreder; det kaldte de Vermeland; der var gode landskaar. Men da man i Svitjod hørte om Olav, at han ryddede skoger, kaldte de ham Trætelgja[4], og hans stilling syntes dem vanærende. Olav fik den hustru, som hed Sålveig eller Sålva, datter af Halvdan Guldtand vestenfra Solør. Halvdan var søn af Sålve, søn af Sålvar, søn af Sålve den gamle, som først ryddede Solør. Olav Trætelgjas moder hed Gauthild, men hendes moder var Aalov, datter af Olav den skygne [skarpsynte], konge i Nærike. Olav og Sålva havde to sønner, Ingjald og Halvdan; han blev opfødt i Solør hos sin morbroder Sålve; han blev kaldt Halvdan Hvitbein.
43. Det var en stor mængde folk, som fór landflygtige fra Svitjod for kong Ivar. De spurgte, at Olav Trætelgja havde gode landskaar i Vermeland; derfor drev det did til ham en saa stor mængde, at landet ikke kunde nære dem, og det blev meget uaar og sult der; de gav sin konge skylden, saa som Svearne er vante til at give kongen skyld for baade gode aar og uaar. Olav var lidet blotmand; det likte Svearne ilde, og de mente, at uaaret kom deraf. Svearne drog da hær sammen, fór imod
- ↑ Østriget, d. e. Rusland eller dets Østersøprovinser; de svenske fik først i 9de aarhundrede herredømme i Rusland.
- ↑ «Femtedel af England»; hermed menes Northumberland, som dog først i 866 blev vundet af danske vikinger.
- ↑ «Elven», d. e. Klar-elfven (i Vermeland) eller Gøtaelven.
- ↑ Trætelgja, d. e. træ-øx.
