gautland; han blev der opfødt sammen med Boves søn Saxe, som blev kaldt Flette. Det er folks tale, at kong Ingjald dræbte tolv konger og sveg dem alle imod løfter; han fik navnet Ingjald den illraade; han var konge over det meste af Svitjod. Sin datter Aasa giftede han med kong Gudrød i Skaane; hun var i sind lig sin fader, og hun voldte det, at han dræbte sin broder Halvdan; Halvdan var fader til Ivar Vidfavne. Aasa raadede ogsaa sin husbonde Gudrød bane.
40. Ivar Vidfavne kom til Skaane efter sin farbroder Gudrøds fald, drog strax en stor hær sammen og fór op til Svitjod. Aasa den illraade havde allerede forud faret til sin fader. Kong Ingjald var da i gjestebud paa Ræning[1], da han spurgte, at kong Ivars hær var kommen i nærheden. Ingjald tyktes ikke at have styrke til at stride med Ivar; det vilkaar tyktes ham og aabenbart, at om han lagde Sig paa flugt, da vilde fra alle kanter hans fiender samle sig mod ham. Da tog han og Aasa det raad, som er blevet navnkundigt, at de drak alle sin folk døddrukne og lod siden tænde ild i hallen; der brandt hallen og alle de, som inde var, med kong Ingjald. Saa siger Tjodolv
Og Ingjalds
livsgnist ødte
røg-reiseren
paa Ræning,
da hus-tyven
paa ild-hoser
gjennem-steg
gude-ætlingen.
Og den undergang
for alt folket
i Svitjod tyktes
sandskyldigst,
at han selv
sit liv
uforfærdet
ende skulde.
41. Ivar Vidfavne lagde under sig hele Sveavælde, han tilegnede sig ogsaa hele Danevælde og en stor del af Saxland
- ↑ Gaard paa Tosterøen i Mælaren, vest for Sela-øn, hørte ligeledes til Sødermanland.
