Og Mylord Abbeden af Westminster viste mig forleden Dokumenter, som var skrevet paa gammel Engelsk, forat jeg skulde oversætte det til vort Engelsk, som nu bruges. Det var skrevet slig, at det lignede mere Hollandsk (eller Tysk) end Engelsk. Jeg kunde ikke oversætte det eller gjøre det forstaaeligt. Vort nu brugte Sprog er svært forskjelligt fra det, som blev brugt og talt, da jeg blev født. For vi Engelskmænd er født under Maanens Herredømme; den er ikke uforanderlig, men stedse varierende, tiltagende til en Tid og aftagende til en anden. Og det almindelige Engelsk, som tales i et Grevskab, er forskjelligt fra det, som tales i et andet.«
Caxton fortæller derpaa en Historie om nogle Kjøbmænd, som kom fra en Kant af Landet til en anden. Vi giver ham selv Ordet igjen:
»En af dem ved Navn Sheffelde, en Klædeshandler, kom ind i et Hus og spurgte efter Mad (nu = Kjød) og bad særlig om Æg, og den gode Kone svarede, at hun ikke kunde tale Fransk. Kjøbmanden blev vred, for han kunde heller ikke tale Fransk, men vilde ha havt Æg, og hun forstod ham ikke. Tilsidst sagde en anden, at han vilde have Æg (han brugte her et andet Dialektord). Da sagde den gode Kone, at hun forstod ham. Ak, hvad skal man skrive nutildags, egges eller eyren? Visselig, det er vanskeligt at stille enhver tilfreds paa Grund af Sprogets Forskjellighed og Forandring. For nutildags vil hver Mand, som har nogen Anseelse i sit Land, udtrykke sig paa en saadan Maade og med saadanne Ord, at faa vil forstaa dem. Nogle agtværdige og store Lærde har været hos mig og bad mig om at skrive de rareste Udtryk jeg kunde finde. Og saaledes staar jeg hjælpeløs mellem det enkle, det raa og det rare. Men efter min Mening er det lettere at forstaa dagligdags brugte Udtryk end det gamle Engelsk.«
Ja den Generalnævneren, den har nok voldt Hovedbrud før.
Men Vanskeligheden har ikke vist sig større, end at den kunde overvindes.
